DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Lørdagsmusik og påskeworkshop for familien på Helsinge Bibliotek.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Helsinge: Lørdag 6. april kan man på Helsinge Bibliotek deltage i en hyggelig familieworkshop sammen med Dorte fra biblioteket. Der bliver mulighed for at male æg og lave forskellige former for påskepynt.  Alle kan være med. Dorte sørger for, at man kan hygge og være kreativ i tidsrummet fra 10.00-13.00

Forårets sidste ”Lørdagsmusik i Foryeren” finder sted fra kl. 12.00-13.00 (bemærk tidspunktet).

Det er det lokale kvindekor Beanilicious, der er tilknyttet foreningen ”Sang og Musik i Ramløse”, der slutter bibliotekets forårssæsons med lørdagsmusik af. Koret synger spændende arrangementer af danske kunstnere som Falulah, Lis Sørensen, Agnes Obels med flere.  Udenlandske popstjerner som Tracy Chapman og Sinead O’Connor er ligeledes med på repertoiret.

De fleste af korets sange er arrangeret at den Københavnske musiklærer, Kim Andersen, der leder det københavnske kvindekor Bare Damer.

(Pressefoto)

Koret ledes af Tina Fresco, der udover at virke som korleder også underviser i yoga og leder Yoga House Helsinge.

Biblioteket oplever en stigende interesse for Lørdagsmusik i Foyeren, hvor sangere og musikere med lokal tilknytning, giver bibliotekets brugere fine musikalske oplevelser i en afslappet ramme.  

Biblioteket ser, at der er en mere eller mindre fast gruppe, der kommer til arrangementerne, samtidig med at nye heldigvis også kommer afhængigt af genre og stilart.Biblioteket er i gang med planlægningen af efterårets arrangementer. Man er velkommen til at kontakte biblioteket, hvis man har gode ideer eller selv har lyst til at medvirke. Kontaktperson er Connie Trolle på mail ctrol@gribskov.dk

Alle er velkomne til såvel påskeworkshop som lørdagsmusik. Tilmelding er ikke nødvendig. Begge arrangementer finder sted i biblioteket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *