Døgnrapport: Onsdag klokken 16.12 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Bonderupvejen i Gilleleje, hvor to personbiler var kørt frontalt sammen.
Politi, beredskab og ambulance blev sendt til stedet, og personalet fra sidstnævnte kunne konstatere, at hverken den 44-årige kvinde fra Gilleleje, der kørte den ene bil, eller den 81-årige kvinde fra Gilleleje, der kørte den anden bil, var kommet alvorligt til skade.
De to biler blev bugseret ind til siden, således trafikken kunne glide videre, ligesom den 44-årige i første omgang blev sigtet efter færdselslovens bestemmelser.
(udgivet d. 25 nov. 2021)