DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Hjertestartere bag lås og slå redder ikke liv i lokalområdet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Danskernes vilje til at træde til i forbindelse med hjertestop vokser fortsat – det dokumenterer den store tilslutning til frivilligordninger med hjerteløbere og akuthjælpere, og nu viser helt nye tal fra Dansk Hjertestopregister, at flere end nogensinde før modtager hjertelungeredning inden ambulancens ankomst, hvilket kan have stor betydning for overlevelsen. Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden opfordrer alle danskere til at genopfriske førstehjælpsfærdighederne og til at bidrage til, at flere hjertestartere bliver døgntilgængelige.

Se oversigten for Gribskov kommune sidst i artiklen !!

I løbet af de seneste to årtier har vi i Danmark oplevet en firedobling i andelen af hjertestop, så vi nu i Danmark har nået en bystander-rate på over 79 pct. Det betyder, at der i otte ud af ti tilfælde er mennesker, der træder til for at hjælpe personen med hjertestop. Men vi skal have flere hjertestartere i spil, hvis vi skal øge overlevelsen, og derfor er det vigtigt, at de hænger tilgængeligt hele døgnet.

I Danmark rammes årligt knapt 5.200 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til ca. 14 personer hver dag. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 16 pct., hvilket er fire gange højere end overlevelsen i 2001. Den høje overlevelse placerer Danmark i en helt særlig liga internationalt.

Alle hjertestartere skal være tilgængelige hele døgnet
Hvis potentialet i danskernes vilje til at træde til skal udnyttes til fulde, så flere dermed får stød med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, er det nødvendigt, at der er hjertestartere til stede, som er fuldt tilgængelige for de frivillige hjerteløbere og akuthjælpere samt eventuelle vidner til et hjertestop.

Der er lige nu 20.500 registrerede hjertestartere i Danmark. Godt halvdelen af dem – 11.800 – er tilgængelige alle dage døgnet rundt. TrygFonden opfordrer i anledning af Hjertestarterdagen 2020 alle, der ejer en hjertestarter, til at registrere den på det landsdækkende hjertestarternetværk og til at gøre hjertestarteren tilgængelig for alle døgnet og året rundt.

– Når man hænger en hjertestarter op, gør man det af et godt hjerte, og fordi man tænker, at den en dag kan være med til at redde liv. Men en hjertestarter gavner meget sjældent, hvis den hænger bag lås og slå, og derfor er vores opfordring til alle ejere af hjertestartere, at de skal placeres, så de er tilgængelige for alle i nærområdet hele døgnet – også de frivillige hjerteløbere. Det er også vigtigt at registrere hjertestarterne på hjertestarter.dk, så vagtcentralen kan se hjertestarteren og henvise til den, når en borger ringer 1-1-2 om hjertestop. Ligeledes vil det betyde, at hjerteløberne via Hjerteløber-appen kan blive guidet til hjertestarteren, når den skal bringes hen til et hjertestop, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Antallet af registrerede hjertestartere i Danmark

På Hjertestarternetværket (Hjertestarter.dk) er der pr. 15. oktober 2020 registreret 20.511 hjertestartere. Heraf gælder, at:

  • 11.811 hjertestartere (svarende til 58 pct.) er tilgængelige døgnet rundt
  • 7.501 hjertestartere er tilgængelige i et begrænset tidsrum
  • 1.165 hjertestartere er bag lås og slå
Kommune
Gribskov
Registrerede hjertestartere
109
Tilgængelig 24/7
77

(d. 16 okt. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *