DØGNRAPPORT: En 18-årig ung mand fra Græsted blev tirsdag aften klokken 21.44 standset, da han kom kørende ad Mårumvej ved Græsted. Her blev det konstateret, at han var spirituspåvirket. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.
Den unge mand var stærkt utilfreds med situationen og erklærede, at han havde tænkt sig at køre spirituskørsel så snart han igen fik chancen.
Det fik patruljen til at inddrage mandens bilnøgler til senere udlevering.
(d. 11 nov. 2020)