Så er det endnu engang muligt at gå i dybden med, hvordan det står til med bevægelse på landets skoler. Dansk Skoleidræts store undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2020” kommer rundt om alt lige fra de kvantitative aspekter omkring opfyldelse af 45 minutters daglig bevægelse til mere kvalitative forhold omkring, hvornår og hvordan bevægelsen finder sted.
Halvdelen af landets skoler opfylder lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse. Det er en af de store overskrifter i undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2020”, som Dansk Skoleidræt netop har udgivet for femte år i træk. Mere specifikt svarer 53 % af alle landets grundskoler ja på området. Blandt folkeskolerne, som er den eneste skoletype, der er underlagt loven, er andelen 55 %, hvilket er på niveau med 2019 (58 %).
– Selvom der er mange skoler, der gør det rigtig godt, peger resultaterne tydeligt på, at der er en del danske skoleelever, der ikke bevæger sig ret meget. Det er desværre et billede, der flugter med andre nyere undersøgelser på området. Når det er sagt, kan det kvantitative aspekt ikke stå alene. Det er mindst lige så vigtigt, at kvaliteten af bevægelsen er i top, og at elever såvel som lærere og pædagoger kan se meningen med det. Det kræver løbende ny inspiration og en systematisk indsats på den enkelte skole at skabe en kultur for bevægelse. Og i den forbindelse giver undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2020” nogle unikke indsigter, der kan bidrage til såvel den lokale skoles fortsatte arbejde med at integrere bevægelse som til Dansk Skoleidræts understøttelse af opgaven, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, der årligt efteruddanner to ud af tre af landets skoler i bevægelse.
Signifikant flere ledere (72 %) end pædagogiske personaler (50 %) vurderer, at deres skole opfylder lovkravet. Da undersøgelsen er gennemført med én respondent fra hver skole, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at ledere og pædagogiske personaler på samme skole har forskellig opfattelse af, hvor meget bevægelse der foregår.
– Resultatet indikerer dog, at der muligvis er forskelle på, hvordan bevægelse i skoledagen opleves. Det kan derfor være en anbefaling at sikre, at der på skolen skabes fælles forståelse for, hvad bevægelse er, og i hvilket omfang det foregår, siger Jacob Have Nielsen, der er videnskonsulent i Dansk Skoleidræt og som har udarbejdet undersøgelsen.
Bevægelse inddrages især i dansk og matematik
Det er i de boglige fag og den fag-faglige undervisning, at flest skoler angiver, at de arbejder med bevægelse (75 %). De skoler som integrerer bevægelse i den boglige og fag-faglige undervisning svarer desuden at den primært foregår i fem fag: Matematik (93 %), dansk (91 %), engelsk (63 %), natur/teknologi (44 %) og tysk (39 %). For de resterende fag angiver under 10 %, at deres skole integrerer bevægelse i fagene.
– Det viser klart, at det er vigtigt at understøtte flere faggrupper med inspiration og kompetenceudvikling, så bevægelse kan integreres bredt i flere fag i skoledagen, siger Jacob Have Nielsen.
Forskel på ledere og pædagogiske personalers oplevelser af bevægelse i skoledagen
Analyser af svar fra ledelse og pædagogisk personale viser, at der på flere områder er signifikante forskelle på de to personalegruppers besvarelser. Hvor 63 % af lederne angiver ”at fremme læring” som et primært formål med at arbejde med bevægelse, er dette tilfældet for 49 % af det pædagogiske personale. Det er her bemærkelsesværdigt, at andelen af pædagogisk personale, som angiver, at deres skole ikke har et fastsat formål (13 %), er over seks gange større end andelen af ledere, som angiver det samme (2 %).
Ledelsens rolle virker desuden ikke til at være klar, idet dobbelt så mange ledere (36 %) som pædagogiske personaler (18 %) angiver, at ledelsen indtænker bevægelse i skemaplanlægningen, og 44 % ledere angiver, at ledelsen indtænker bevægelse i den overordnede årsplan, hvilket kun 25 % af de pædagogiske personaler angiver.
COVID-19 har medført mere bevægelse og udeundervisning
Undersøgelsen har også spurgt ind til skolernes arbejde med bevægelse under COVID-19. Under nedlukningen af skolerne i foråret 2020 har det været at skabe bevægelse i fjernundervisningen. Omtrent halvdelen af de danske grundskoler inddrog i denne periode slet ikke bevægelse, eller gjorde det i mindre omfang end før COVID-19 nedlukningen (indskoling: 53 %, mellemtrin: 55 %, udskoling: 47 %). Dog formår omtrent to ud af ti skoler at inddrage bevægelse i samme omfang som før nedlukningen, og en stor andel af disse skoler gør det tilmed i større omfang end før COVID-19 nedlukningen.
Efter genåbningen af skolerne inddrog over halvdelen af skolerne bevægelse i større omfang end før nedlukningen (indskoling: 56 %, mellemtrin: 55 %, udskoling: 36 %). Som et naturligt resultat af retningslinjerne foregår bevægelse i høj grad udenfor efter genåbningen. 78 % af skolerne afvikler bevægelse udenfor i større omfang end før COVID-19 på indskoling og mellemtrin, og 57 % af skolerne gør det samme i udskolingen.
– Det tyder på, at skolerne i denne periode har skabt gode erfaringer med bevægelse og undervisning i uderummet, som de kan drage nytte af i fremtiden, siger Jacob Have Nielsen.
—
Fakta om undersøgelsen
Populationsundersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2020” er foretaget som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse af Dansk Skoleidræt i perioden fra 9. juni til 6. august 2020.
Alle landets folkeskoler, friskoler, private grundskoler og specialskoler for børn blev inviteret til at deltage, og der er modtaget svar fra 322 skoler – svarende til 17 pct. af totalpopulationen. Med en usikkerhed på svarene på ± 4,97 %-point og vægtning af data, så de afspejler fordelingen af folkeskoler, friskoler og private grundskoler samt specialskoler for børn, vurderes undersøgelsen som repræsentativ for alle landets grundskoler.
(d. 12 nov. 2020)