Herreklubben som de kalder sig, holder til på Fredbogård i Græsted. Herrer må man vel godt kalde sig, når alle mand er på den anden side af de 60 år, siger Jakob Budolph, der har ansøgt om en donation fra Velux Fonden og efterfølgende fået et tilsagn om støtte til Herreklubben.
For netop Jakob er manden der har søgt Velux Fonden om en donation vedr. ”aktive ældre”. Under overskriften
Vi hygger os, selvfølgelig gør vi det !!
Selskab for Mænds Sundhed
Kort fortalt handler det om en herreklub, der mødes fast hver torsdag formiddag, på Fredbogård i Græsted. Vi starter med kaffen, for at hygge os, det er jo det vi skal, siger Jakob. Denne del af programmet er helt fastlagt. Først skal vi nyde og så skal vi yde. Noget der godt kan gentage sig flere gange om ugen. For os handler frivillighed om, at være sammen og selv kunne vælge til og fra. I disse Corona tider, har vi også valgt at arbejde i små bobler, flere gange hen over ugen.
Vi er en lille sluttet forsamling herrer, alle på den anden side af 60+, men det gør ikke noget. Kammeratskaber er til for at skal fornyes og udbygges. Nogle kalder det mandehørm andre drengerøve i en forsinket udvikling. Selv kalder vi det herreklubben og vi hygger os. Måske handler det også om at passe på hinanden, som hele mennesker psykisk, fysisk og socialt.
Men hvorfor og hvad laver vi udover de tre højtbelagte til frokost og kagen til kaffen.
Herreklubben er en udløber af et større fællesskab, nemlig Græsted Veterantræfforening. Hvilken vi til stadighed hører under. Hele året igennem har vi vores eget fællesskab i herreklubben. Et fællesskab der yder støtte til forberedelserne til årets træf, for derefter at være frivillig på årets træf. Græsted Veterantræf det største event i Gribskov kommune.
Fredbogård er også GVTF`s sted for en grejbank, Her går vi som Herreklub også til hånde. Når der skal svejses en karrusel, laves en toiletvogn også videre er vi med, med vores faglighed. Alt sammen noget der holder os i gang og vi glæder os. Vi får brugt vores kompetencer og vi får rørt os.
Fotoserie med Herreklubben (Pressefoto)
For herreklubben består vores del i at videns dele en livslang erfaringslæring. Nogle af os har en uddannelse som vi kan medinddrage, bruge og dele ud af. En elektriker, tømre, entreprenør, mekaniker, skovarbejder jo vi når langt omkring når vi samles. Alle kan deltage i det vi udretter. Vi ser os selv som gårdens viceværter.
Vi holder til på Fredbogård. En gammel gård, som vi prøver at lave lidt på. En gård som danner klublokaler for vores Herreklub og andre klubfællesskaber. En gård der trænger til vedligeholdes, men som rummer en særlig historie. Fredbogård der ligger i alt sin pragt med panorama udsigt ud over det snart genetableret Søborg Sø. Vi nyder lokationen og historikken som har rødder tilbage til 1300-tallet.
Foruden dette indeholder Fredbogård også en samling gamle traktorer. En lokal landmand, donerede Græsted Veterantræfforening en samling, som der altid kan renoveres på.
Herreklubben har nu søgt, om økonomisk bistand, hos Velux Fonden, således at herreklubben og andre, kan skabe forbedringer, vedligeholdelse og fællesskaber på vores Fredbogård. Noget som ikke alene på den langebane vil have betydning for Fredbogårds eksistens og velvære, men også for de videre fællesskaber på Fredbogård. Samt på den korte bane, vil have betydning for os som mennesker, vores velvære, som det hele menneske, så vi holder os i gang sammen. HELE Fredbogård er jo vores klublokaler.
Med nemmere muligheder for at sætte i stand på Fredbogård, tænker vi også rent lokalsamfundsmæssigt at Fredbogård på sigt kan skabe nyt liv i lokalsamfundet; et folkeligt samlingssted for såvel borgere i Gribskov Kommune, turister og besøgende fra hele Danmark.
Så har du lyst til at blive en del af frivilligt livet på Fredbogård og er du nået en alder, som passer til Herreklubben, så er du velkommen til at kontakte Jakob på 22505791. Det kan være du har en særlig livslang erfarings kompetence eller du måske har lyst til, at prøve at tilføje ”cvèt” en ny kompetence. Det vigtigste er dog, at vi hygger os og skaber nye netværk.
Rammer du ikke alderen for herreklubben er Græsted Veterantræfforening på gården hver torsdag aften fra kl. 18.30. Her forbereder vi, alt hvad der skal bruges til træf, så har du lyst til at blive en del af dette fællesskab, så kontakt vores frivillig Træfkoordinator Jørgen Sørensen på info@veterantraef.dk.
Her skal det tydeliggøres, at både damer og herrer i alle aldre er velkommen til, at ligge vejen forbi. Har du lyst til at være en del af fællesskabet, er her også plads til, at man som familie kan komme og være med.
Eller har du bare lyst til at skabe et nyt netværk, så kan det være muligt at komme vejen forbi Fredbogård, måske kan vi hjælpe dig.
Herreklubben siger stort tak til Velux Fonden for donation til vores fantastiske senior fællesskab.
(udgivet d. 20 juli 2021)