Døgnrapport: Kørte uden kørekort.
En 46-årig mand fra Græsted blev onsdag formiddag klokken 09.05 standset, da han kom kørende ad Græsted Hovedgade. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da han havde sat sig bag rattet på trods af, at han ikke havde generhvervet sit tidligere fradømte kørekort.
Onsdag formiddag klokken 10.41 blev en 64-årig kvinde fra Vejby standset, da hun km kørende ad Skolegade i Helsinge. Da kvinden ikke havde generhvervet sit kørekort fra en tidligere frakendelse, blev hun sigtet for kørsel uden førerret.
(udgivet d. 5 aug. 2021)