Debatindlæg af regionskandidat Lars Vestergaard, Dansk Folkeparti:
Staten sælger DIN havbund i Kattegat – STOP ødelæggelsen ved Nordsjællands kyst.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Din strand er truet. Den kan forsvinde helt. Ganske få km fra strandene på Nordkysten vil Staten tillade råstofudvinding og specielt hårdt kan det gå ud over Hundested og Tisvilde. Råstofvirksomheder kan nu købe havbunden og fjerne den. Det vil naturligvis få en katastrofal indvirkning på Nordkystens strande og det marine liv tæt på kysten. Se billedet. Samtidig vil de ganske få tilbageværende stenrev blive udryddet. Det er ganske enkelt IKKE bæredygtigt.
Lad havbunden være i fred og etablér kystnære stenrev hurtigst muligt. Samtidig skal de med grønt markerede natur- og miljøbeskyttelsesområder have langt større udstrækning og sammenhæng og de må ikke opbrydes af råstofudvindingsområder. Det går nogenlunde i den nordlige del, men den sydlige del mod Nordsjælland skal beskyttes yderligere. Og bundtrawl og klapning skal forbydes, naturligvis.
Mit forslag er, at alle kystlandskaber skal fredes mindst 3 km ud i havet fra kysten, særlige steder måske endda endnu længere ud i havet. Her må der hverken foretages råstofudvinding, forstyrrende eller forurenende virksomhed eller klapning (=flydende lossepladser for f.eks. havneslam o.lign., som er fyldt med tungmetaller m.m.). Det skal være et folkeligt krav. Og så skal der etableres stenrev langs hele Øresunds kyst.
Vi trænger til en samlet folkelig bevægelse, der vil beskytte havmiljøet seriøst. Staten gør ikke; regionen gør ikke; kommunen gør ikke. Så må borgerne gøre det. Beskyttelse SKAL stå over benyttelse.
Lars Vestergaard
Regionskandidat til Region Hovedstaden
Dansk Folkeparti
(udgivet d. 25 okt. 2021)
Sig mig lige… er de ansvarlige politikere rigtig kloge.?
Nej de er ej😡
Denne råstofindvinding ( sand til sandfodring af kysten meget tæt på kysten) er det glade vanvid!
Det må stoppes øjeblikkeligt!
Det lyder sørme interessant.
Jeg ville ønske at nogen ville gøre en indsats for at reducere skarv- bestanden som er alt for stor. Vores små bestande af fisk lider kraftigt af de store mængder af fisk som skarven indtager. Rigtig mange lystfiskere gør et frivilligt arbejde for at ørreden kan formere sig i vandløb og sidenhen blive til havørred. Rigtig mange bliver spist af skarver. Vores torskebestand lider også og utrolig meget ender i skarvens mave.
De steder hvor de yngler bl.a ved Bøgeholm sø ødelægger og dræber store områder med hundrede år gammel smuk bøgeskovtræer.
Jeg fatter ikke at man ikke skærer kraftigt ned i bestanden.
Det er også omkring nu at der kommer kæmpe flokke fra de nordiske lande som flyve igennem Danmark på vej syd – men mange af disse bliver og overvintrer i danmark