DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Græsted: Projektforslag om fjernvarmeforsyning af Ramsager (Græsted øst)

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Næste gang udvalget “Udvikling, By og Land” i Gribskov kommune mødes, og det sker torsdag d. 26 april 2018 kl. 14.00, skal der tages stilling til et projektforslag fra Græsted Fjernvarme A.m.b.a. om fjernvarmeforsyning af Ramsager (Græsted øst). I henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen skal kommunen godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder ændringer af forsyningsområde. Projektforslagets område omfatter i alt 191 ejendomme som i dag har individuel varmeforsyning. Området der indgår i projektforslaget er udlagt til individuel forsyning i kommunens varmeplan. Forsyning af området med fjernvarme vil medføre en større udvidelse af distributionsnettet og en udvidelse af varmeforsyningsområdet. Projektet er derfor omfattet af krav om projektgodkendelse.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget at anbefale byrådet:

  1. at projektforslaget sendes i høring hos de berørte parter
  2. at bemyndige administrationen til at godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer negative svar af væsentlig karakter i høringsperioden.

Dagsorden for punktet ser således ud når der holdes møde:

104. Varmeforsyning – projektforslag for Ramsager

Sagsnummer: 13.03.00-G01-1-18

ResumeUdvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

Byrådet skal beslutte om projektforslaget skal sendes i høring hos de berørte parter og samtidig beslutte om projektet kan godkendes såfremt der ikke indkommer nogen negative høringssvar af væsentlig karakter i høringsperioden.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget at anbefale byrådet:

  1. at projektforslaget sendes i høring hos de berørte parter
  2. at bemyndige administrationen til at godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer negative svar af væsentlig karakter i høringsperioden

 

SagsfremstillingBaggrund

Gribskov Kommune har modtaget et projektforslag fra Græsted Fjernvarme A.m.b.a. om fjernvarmeforsyning af Ramsager (Græsted øst). I henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen skal kommunen godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder ændringer af forsyningsområde. Projektforslagets område omfatter i alt 191 ejendomme som i dag har individuel varmeforsyning. Området der indgår i projektforslaget er udlagt til individuel forsyning i kommunens varmeplan. Forsyning af området med fjernvarme vil medføre en større udvidelse af distributionsnettet og en udvidelse af varmeforsyningsområdet. Projektet er derfor omfattet af krav om projektgodkendelse.

 

Sagens forhold

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen. Før kommunen kan godkende projektforslaget skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet ud fra projektforslaget. Projektforslaget kan kun godkendes, hvis det viser at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige. Inden projektforslaget kan endeligt godkendes, skal det sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.

 

Projektbeskrivelse

Projektforslaget omfatter et område i Græsted Øst (Ramsager) med i alt 191 ejendomme med individuel varmeforsyning. I projektforslaget er det oplyst, at 80 % af boligerne har oliefyring, 18 % har elvarme og de sidste 2 % har anden forsyning (fast brændsel, varmepumpe). Dette er baseret på tal fra BBR. Ved konvertering til fjernvarme kobles forbrugerne til fjernvarmesystemet i Græsted som opvarmes ved flis. Værket har kapacitet til at dække de nye kunder. Alternativet til fjernvarme er at området fortsætter med individuel forsyning. I projektforslaget er det vurderet, at det vil være gennemførligt at tilslutte 150 ejendomme ud af de 191. Dette betegnes som fuld udbygning eller 100 % tilslutningsgrad. Der anmodes ikke om tinglysning af tilslutningspligt hvis projektforslaget vedtages.

 

I projektforslaget er området der skal forsynes med fjernvarme delt op i tre delområder svarende til en planlagt fjernvarmeudbygning i tre etaper. Etape 1 forventes gennemført i 2018-19, etape 2 i 2019-20 og etape 3 i 2020-21. Udbygningen gennemføres således, at etape 2 er betinget af gennemførelse af etape 1 og etape 3 er betinget af gennemførelse af etape 1 og 2. Kort over projektområdet kan ses i projektforslaget.

 

Udbygningen ved etape 1 opdeles i et nordligt og sydligt område. Det nordlige område forventes forsynet fra hovedledningen fra Gribskovhallen, der i dag forsyner til den nordligste ende af Ramsager, idet hovedledningen omlægges til at ligge i Hasselager. Det sydlige område forventes forsynet fra ledning i Larsensvej frem til Poppelager. De nye ledninger i Poppelager og Hasselager foreslås forbundet indbyrdes i Ramsager som “ringledning” for at sikre forsyningssikkerheden under udbygningen og på langt sigt. For at undgå for høje tryk ved forsyning til det nye område vil det endvidere være nødvendigt at etablere boosterpumpe i hovedledningen nær Græsted Kirke.

 

Etape 2 og 3 forventes forsynet via hovedledningen i Græsted Hovedgade. Ved etape 3 skal forsyningsledningen til områderne forstærkes, idet ca. 190 m ledning i Nyvej fra Rosendalsvej frem til Græsted Hovedgade skal opdimensioneres.

 

Området i projektforslaget er omfattet af hhv. Lokalplan 16.4 “Eksisterende boligområde ved Ramsager” og Byplanvedtægt nr. 18 “Ramsagergaards jorde”. Området er i kommunens varmeplan udlagt til område med potentiale for udvidelse af fjernvarmeforsyning (område G2), dog med små afvigelser i forhold til projektforslaget.

 

I det nedenstående fremgår resultaterne af de bruger- og selskabsøkonomiske beregninger, samt beregning af samfundsøkonomi og miljømæssige forhold. Selve beregningerne fremgår af projektforslaget som er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

 

Bruger- og selskabsøkonomi

Der er foretaget en brugerøkonomisk sammenligning af fjernvarme (hhv. 15 meter og 25 meter stik) i forhold til oliefyring med eksisterende og nyt oliefyr, fortsat elvarme, ny jordvarme og nyt træpillefyr. Beregningen viser, at fjernvarme med 15 meter stik vil være det mest brugerøkonomisk attraktive i forhold til de andre alternativer. Fjernvarme med 25 meter stik vil stadig være billigere end at investere i nyt oliefyr. Fortsat oliefyring med ældre oliefyr og nyt træpillefyr er billigere end fjernvarme med 25 meter stik.

 

Selskabsøkonomisk vil projektet give en positiv selskabsøkonomi efter ca. 10 år, hvis der antages fuld tilslutning. Der er foretaget en følsomhedsanalyse, der viser, at ved 80 % tilslutning vil der være positiv selskabsøkonomi efter 13 år og ved 60 % tilslutning vil der være positiv selskabsøkonomi efter 17 år.

 

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomien er beregnet over en 20-årig periode. Beregningen viser, at der ved fuld tilslutning er en projektfordel på ca. 5.396.000 kr. ved fjernvarme i forhold til fortsat individuel forsyning. Der er foretaget en følsomhedsberegning, der viser at for at opnå en positiv samfundsøkonomi, skal der som minimum tilsluttes 88 ejendomme. Dette svarer til en tilslutningsgrad på 51 % i etape 1 (svarende til ca. 37 varmekunder), 63 % i etape 2 (svarende til ca. 23 varmekunder) og 69 % i etape 3 (svarende til ca. 29 varmekunder).

 

Projektet er forholdsvist robust overfor stigning i anlægsprisen og i etape 1 kan der således accepteres en anlægsprisforøgelse på 50 %, hvis der opnås fuld tilslutning, mens der ved 60 % kundetilslutning kan accepteres en anlægsprisforøgelse på 12 %. For det samlede projekt kan der accepteres en anlægsprisforøgelse på 37 %, hvis der opnås fuld tilslutning, mens der ved 60 % tilslutning kun kan accepteres en marginal anlægsprisforøgelse på 2 %.

 

Energi- og miljømæssig vurdering

Flisvarme betragtes som en CO2-neutral opvarmningsform og det vil derfor være med til at reducere CO2 udledningen, hvis der bliver skiftet oliefyr ud til fordel for fjernvarme. Under samfundsøkonomien er indregnet de miljømæssige omkostninger og disse er lavere for fjernvarme end for fortsat individuel forsyning.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Projektforslaget viser, at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige i forhold til at fortsætte individuel forsyning. Derudover viser beregningerne en positiv bruger- og selskabsøkonomi ved fjernvarme, dog undtaget for fjernvarme med 25 meter stik, hvor det brugerøkonomisk vil være billigere med fortsat oliefyring.

 

Området ved Ramsager er udlagt til område med potentiale for udvidelse af fjernvarmeforsyning (område G2) i kommunens varmeplan.

 

Det er samlet set administrationens vurdering, at projektforslaget kan sendes i høring hos de berørte parter og at det samtidig kan vedtages, at projektet kan endeligt godkendes efterfølgende uden fornyet politisk behandling, såfremt der ikke indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter. Såfremt der indkommer høringssvar af væsentlig karakter, vil projektforslaget blive forelagt udvalget til fornyet behandling.

 

 

LovgrundlagBekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016 (projektbekendtgørelsen)

 

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 523 af 22/05/2017 (varmeforsyningsloven)

 

 

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Høringsperiode og høringsparterProjektforslaget skal sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.

 

Bilag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *