Lokalformanden for Dansk Folkeparti i Gribskov kommune er død.
Michael Rerup blev 59 år og havde bopæl på sit landsted lidt udenfor Vejby.
Dansk Folkeparti Gribskov har udsendt en pressemeddelelse om formandens dødsfald:
DF Gribskov formand afgået ved døden.
Det er med stor sorg at måtte meddele at Michael Rerup, Dansk Folkeparti Gribskov er afgået ved døden.
Michael Rerup var aktiv i Dansk Folkeparti gennem 8 år, hvor han sad som formand for Gribskov lokalforening fra 2019-2022. Michael var altid klar på en debat, uanset om emnet var jobcenter, kysten, eller om det var forholdene på plejecenteret.
Han stillede også gerne op i byrådets spørgetid for at stille spørgsmål, man kunne næsten kalde ham for det 24. medlem af Gribskov Byråd.
Michael var kandidat for Dansk Folkeparti ved valget i 2017 og igen ved seneste kommunevalg i 2021.
Michael var meget engageret i det politiske univers, og ikke mindst en respekteret personlighed.
Æret være Michael Rerups minde.
Dansk Folkeparti Gribskov.
(udgivet d. 7 apr. 2022)