Giv fiskerne arbejdsro 5-10 år frem.
Fiskerierhvervet er trængt, særligt i de indre danske farvande. Hvor er fiskene blevet af ?
Det Konservative Folkeparti med folketingskandidat Nikolaj Frederiksen har besøgt fiskerne i Gilleleje for at få indsigt i de udfordringer, som erhvervsfiskeriet i Gilleleje står over for, og hvordan han som medlem af Folketinget kan gøre en forskel for fiskerierhvervet i Danmark, står der i en pressemeddelelse fra Det Konservative Folkeparti Gribskov.
Stemningen var mat, af flere grunde. Det ser ret håbløst ud, bortset fra fiskeriet af jomfruhummer.
Fisker Jakob Jørgensen inviterede om bord på kutteren Lone, som han har investeret i som sildekutter. For få år siden måtte han fiske 1.800 tons, men nu kun 13 tons årligt. De kan fanges på få timer ud af et helt år. Kvoterne er blevet beskåret – uden kompensation. En udvej er måske at lade ”Lone” ophugge med støtte fra Brexit-midlerne.
Indtil videre fisker Jakob jomfruhummer i Kattegat, ligesom de få andre aktive kuttere i Gilleleje. Jomfruhummeren fiskes også af kuttere fra mange andre dele af landet.
Gilleleje Havn besøges af kuttere fra alle de indre danske farvande. Så længe der er jomfruhummer at fiske. Hvad skal fiskere fra Gilleleje, Bornholm, Kerteminde, Rødvig og andre steder ellers gå efter?
Kutterne skal nu investere i video overvågningsudstyr – hvorfor? Søren oplyser, at de intet har at skjule, afregningen stemmer med Fiskerikontrollen. Det er en beklemmende følelse at blive overvåget. På ”Lone” skal der hele fire kameraer op. Søren og hans makkere orker det ikke, oven i de meget stramme fiskeregler.
Sildefiletfabrikken i Gilleleje er nu lukket. Den modtog for få år siden sild fra 4 tilknyttede kuttere i Gilleleje, som fiskede sild i den vestlige Østersø. Den kendte Gilleleje-sild fås ikke længere.
For Gilleleje har havnen og fiskeriet afgørende betydning. Der er omkring 30 aktive fiskere. Der er over 200 personer tilknyttet erhvervet, fiskehandlere, bådeværft, smede og andre. Hertil kommer deres familiemedlemmer. Oveni kommer turismen: Det myldrer med turister, som kommer for at indsnuse den autentiske stemning af fiskerihavn, smage en fisk og kigge på beddingsanlægget, hvor der altid er liv. Restauranter og butikker har det godt. Gribskov Kommune nyder godt af en kæmpe omsætning.
Men skal vi overhovedet have fiskeri her i Danmark? Det ser ikke sådan ud. Hvorfor er der ingen fisk i et land omgivet af hav, hvor man har levet af fisk siden de først bosættere for 10.000 år siden?
Fiskerierhvervet er trængt, ikke bare af svindende fiskekvoter. Det undrer, at en ”torskekasse” i Kattegat har vist sig at være overflødig, men den er ikke ophævet, og fiskeforbuddet gælder danske og svenske fis-kere, men ikke tyske, som her kan gøre en god fangst. Er det sådan, at de mange sæler og skarver tager så godt for sig, at der intet er tilbage? Bør man gøre mere for at passe på torskeynglen?
Fiskerne er skeptiske over for anlæg af energiøer, af flere grunde. Der er mange interesser ude i havet. Behøver man placere vindmøllerne der, hvor man fisker jomfruhummer, så fiskeriet må ophøre? Hvad betyder søkabler for at kunne fiske, og hvad betyder søkabler og støj fra vindmøller for fiskelivet? Hvad medfører de store anlægsarbejder, blot til sammenligning med moderne, skånsomme trawl? Fiskerne ønsker at blive taget med på råd, også fordi de faktisk har værdifuld viden, fx om bundforholdene.
Fiskernes største ønske her og nu er arbejdsro med nogle rammer, der gør det muligt at få erhvervet til at overleve. Ellers bliver det svært for os andre at få vores fisk på bordet to gange om ugen.
Som konservative er vi lydhøre over for fiskeriets udfordringer. Der ser ud til at være behov for en hurtig regelsanering omkring krav og kontrol. Der er behov for en plan, som giver mulighed for et fornuftigt og bæredygtigt fiskeri i Danmark i en længere årrække. Det skylder vi ikke blot fiskerne, men os alle.
Nikolaj Frederiksen, byrådsmedlem i Hillerød og folketingskandidat (C)
Hasse Højmark, formand for Gribskov Konservative Vælgerforening
(udgivet d. 27 okt. 2022)