DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DANSK HÅNDVÆRK: Ventetiden på byggeri i Gribskov kommune kan blive fordoblet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Fra 1. januar 2023 skal kommunens embedsmænd tage sig af endnu en godkendelse. Byggeriet frygter at den lange ventetid på behandling af byggesager bliver yderligere forværret. Ventetiden ved byggeansøgning på Bornholm er i forvejen for lang, skriver Dansk Håndværk i en pressemeddelelse.

Efter nytår skal Gribskov kommune gennemgå og godkende omfattende klimadokumentation ved alle nybyggerier. Og nu frygter håndværkernes arbejdsgiverforening at kommunen ikke har afsat medarbejdere og ressourcer til opgaven og at de lokale håndværkere derfor vil opleve yderligere forsinkelser i den kommunale sagsbehandling.

– Gribskov kommune er med en ventetid det seneste år på 116 dage for villa-byggeri og mellen 84 og 157dage for større projekter i forvejen langt bagefter den landsdækkende målsætning om henholdsvis 40 og 60 dages behandlingstid for byggesager. Nu skal de samme embedsmænd løse endnu en opgave. Hvis Gribskovs politikere ikke har afsat ekstra medarbejdere, vil det uværgerligt betyde at både virksomheder og private må vente endnu længere på at deres byggerier kan blive gjort færdige. I værste fald frygter vi en fordobling af ventetiderne, vurdere direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Morten Frihagen, Direktør i Dansk Håndværk (Pressefoto: Dansk Håndværk)

Sagsbehandling i Gribskov kommune eksploderer
De nye regler betyder at virksomhederne skal indlevere klimadata for alle materialer, der indgår i et nybyggeri. Først når oplysningerne er gennemgået og godkendt af kommunen får man tilladelse til at benytte det færdige byggeri. Det betyder at antallet af sager bliver fordoblet, fordi der for hver byggeansøgning fremover også kommer en klimadokumentation, der også skal behandles i Gribskov kommune, når byggeriet afsluttes.

Arbejdsgiverorganisationen har derfor foreslået, at man i laver en blød overgang for de mindre byggesager – som udgør langt hovedparten af alle ansøgninger. Her stiller de nye regler nemlig ikke krav om ændringer i materialevalget.

– Ved nybyggerier under 1000 kvadratmeter skærpes klimakravene ikke, så man kan fortsætte med at bygge præcist som man gør i dag. Men beregningerne skal alligevel indleveres og godkendes, fordi kommuner, arkitekter, bygherre og håndværkere får indarbejdet de nye rutiner. Vurderingen er at man først i 2025 vil skærpe selve klimakravene for materialer i byggerier under 1000 kvadratmeter, forklarer arbejdsgiverdirektøren.

Bør godkendes på trods af mindre fejl
Konkret foreslår Dansk Håndværk at det første halvår bliver en indkøringsperiode, hvor forvaltningen vejleder byggeriet men i det store og hele godkender dokumentationen, selv om der er mindre fejl eller mangler.

– På den måde får kommunens embedsmænd tid til at lære de nye processer. Samtidigt får håndværkerne løbende flere og flere oplysninger, som de blot skal genbruge, fordi en stor del af komponenterne i et byggeri er gengangere fra tidligere projekter. En lempelig indkøringperiode vil derfor også hjælpe de lokale håndværkere, så de har tid til at få alle data på plads, vurderer Morten Frihagen.

Organisationen understreger, at opfordringen om en lempelig overgang ikke er et udtryk for modvilje mod reglerne. Tvært imod er det et ønske om at får de nye arbejdsrutiner indarbejdet på en måde, der hverken belaster kommuner eller byggeriet unødigt.

(udgivet d. 31 okt. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *