Fødevarepriserne stiger og det er blevet dyrt at være dansker. Mindre madspild en god hjælp til at spare mange. For at hjælpe kriseramte danskere har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som i 2023 fejrer sit 15 års jubilæum, samlet en stor guide om at få maden til at række længere, om opbevaring, holdbarhed, portionsberegning samt om udnyttelse af madrester.
Det er blevet dyrt at være dansker. Den nyeste undersøgelse af YouGov for Nordea Danmark og Stop Spild Af Mad viser, at hver 8. dansker overvejer at søge gratis madhjælp. Fødevarepriserne er ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steget med 16,5 % siden samme tid sidste år.
I 2023 fejrer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad sit 15 års jubilæum – og kampen mod madspild er i dag mere aktuel end nogensinde. Bl.a. oplever Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad.dk en stor tilgang. Portalens besøgstal har en stigning på 40,3 % unikke besøg det sidste halve år i forhold samme periode sidste år. I skrivende stund har portalen GratisMad.dk allerede opnået over en kvart million besøg.
Også derhjemme i den private husholdning man kan spare penge ved at undgå madspild. Kampen mod madspild er en af de kampe, hvor det ikke kræver, at vi ofrer noget. Tværtimod, kan vi spare tid, penge og gøre klimaet en tjeneste.
For at hjælpe kriseramte danskere har Stop Spild Af Mad samlet en stor guide om at få maden til at række længere, om opbevaring, holdbarhed, portionsberegning samt om udnyttelse af madrester.
Portionsberegning:
Ifølge flere undersøgelser er det især aftensmaden, som er er familiens største madspildsudfordring. Mange børnefamilier laver konsekvent op mod 30% for meget mad i frygt for at der ikke er mad nok. Derudover er familierne ikke gode til at gemme rester, og de ryger ofte ud.
Derfor er portionsberegning noget at det vigtigste at udstyre sig med som børnefamilie. Ifølge Suhrs Højskole, spiser et voksent menneske ca. 500-700 gram mad per måltid inkl. brød. Børn spiser generelt mindre end voksne.
Fødevarestyrelsen har lavet anbefaler for, hvor meget en familie på fire, dvs. 2 voksne og 2 store børn, spiser til aftensmad. Kartoffel- og kød-gruppen er et samlet tal for familien. Mængdeangivelsen for grøntsager er angivet pr. person i forhold til personernes alder.
Kartofler, ris, pasta mm. for 4 personer:
1 kg kartofler
300 g rå ris, tørret pasta, tørret bulgur eller lignende.
Kød, fisk eller æg for 4 personer:
400 g kød, fisk eller æg
Grøntsager pr. person:
Børn 4-6 år: 80 g
Børn 6-10 år: 100 g
Voksne: 150-200 g
Hvor meget børn spiser, afhænger både af barnets alder, aktivitet, appetit og lyst, og det kan derfor svinge meget fra dag til dag. Men generelt spiser børn i alderen 4-10 år ca. halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser, dvs. 250-350 g. Et barn under tre år spiser lidt mindre, ca. 200-300 g. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som en voksent menneske.
Genbrug af madrester:
Mangler du og din familie akut inspiration til genbrug af madrester Fødevarestyrelsen har lavet en nem guide, som er lige til at gå til:
Rester af brød
Rugbrød nedfryses og gemmes til øllebrød.
Rugbrød kan rives til ymerdrys.
Rugbrød kan ristes i ovnen smurt med lidt olie, som stave eller tern og bruges som tilbehør.
Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som tilbehør, fx croutoner.
Hvedebrød kan tørres til rasp.
Hvedebrød kan også bruges til æblekage-rasp, genbrugt I ny brøddej, tyndt skåret, ristet til chips, til arme riddere.
Rester af kogte ris, bulgur, couscous m.m.
Kan tilsættes fx farsretter som frikadeller, farsbrød m.m.
Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.
Kan bruges som fyld i grønsagssuppe.
Rester af kogte kartofler
Mosede i brøddej.
Som pålæg på rugbrød.
Skåret i tern eller skiver og braset på panden eller i ovnen.
Til kartoffelsalat.
Skåret i tern som topping på suppe eller blendet med som fyld.
Most kartoffel til kartoffelklatkager, kan suppleres med rodfrugter.
Til biksemad med masser grønsager i ovnen.
Som fyld i æggekage.
Rester af kogte pasta
Som fyld i suppe.
Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.
Som fyld i pålægssalater, fx karrysalat.
Rester af grød
Kan tilsættes brøddej.
Risengrød kan anvendes til klatkager.
Rester af tilberedt kød
Rest af kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller, snegle m.m.
Kødsovs kan anvendes til lasagne.
Steg, farsmad m.m. kan anvendes som pålæg.
Kan anvendes som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, fx skinke.
Rester af tilberedt fisk
Fiskefrikadeller og fileter kan bruges til pålæg.
Til salater eller mousse.
Til lasagne.
Som fyld i pastasalat fx tun eller laks.
Rester af mejeriprodukter
Rester af skæreost kan rives og nedfryses.
Rester af skæreost kan kommes på boller sammen med tomat til pizzaboller.
Rester af ost kan også bruges til, ostecroutoner, ostechips, i supper, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk
Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej.
Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål, smoothie – husk at anvende pasteuriseret æg og varmebehandlede frosne bær.
Rester af mejeriprodukter og fløde kan også bruges til, dej, grøntsagsmos, i proteindrik, til dressing, i supper, i saucer, til ostecroutoner, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk.
Rester af grønsager
Kan hakkes og kommes i fars eller sovs.
Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes, blendes og bruges blandet sammen med et magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg, sovs eller dressing.
Blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller, farsbrød, kødboller m.m.
Bruges som supplement til pålæg, let kogte grønsager gnaves ved siden af brød.
Rå grønsager rives og kommes i brøddejen.
Grønsagsmos kommes i brøddej.
I grønsagssuppe.
Pesto kan anvendes i madbrød.
Lav pesto af grøntsagsrester fx krydderurter.
Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller kødsovs.
Kan anvendes i gratin eller æggekage.
Grønsagssovs fx tomatsovs kan kommes på pizzaboller, snegle m.m.
Rester af frugt
Revet frisk frugt kommes i brøddej.
Frugtgrød som topping til grød.
Frisk frugt skåret i skiver som pålæg.
Madens holdbarhed i køleskabet:
Hvor længe kan familiens mad egentligt holde sig i køleskabet Fødevarestyrelsen har lavet en guide til madens holdbarhed i køleskabet:
Kød
Råt kød, hele stykker, fx oksekød: 3-4 dage.
Andre kødtyper: 2-3 dage.
Råt kød, udskåret: 1-2 dage.
Råt hakket kød, fars, medister og lignende: Tilberedes samme dag.
Råt fjerkræ: 2-4 dage.
Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. Spegepølse og lignende har længere holdbarhed.
Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage.
Fisk
Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk: 1-2 dage.
Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er.
Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.
Gravet laks: 1-2 dage.
Fiskekonserves
Marineret sild, kryddersild og lignende: 8-10 dage.
Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn: 2-3 dage.
Muslinger, kaviar, rejer, krabber: Højst fra dag til dag.
Mælkeprodukter
Mælk og fløde: 2-3 dage.
Surmælksprodukter: 4-5 dage.
Smør, margarine, fedt: Se datomærkning.
Skæreost: 3-4 uger.
Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden.
Diverse oste: 2-3 dage.
Æg
Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.
Æggeblommer: 1 dag.
Æggehvider: 2-3 dage.
Retter med rå æg: Spises samme dag de er tilberedt.
Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.
Pasteuriserede æg: 1-2 dage.
Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.
Diverse
Juice: 4-5 dage.
Saft på karton: 8-10 dage.
Eddikesyltede produkter som fx asier, rødbeder og agurker: ½ -1 år.
Madens holdbarhed i fryseren:
Selvom at for mange familier er fryseren endt som en hangar for UFO’er – Uidentificerede Frosne Objekter – så behøver fryseren altså ikke at blive det sidste stop inden skraldespanden. Ved at blive ven med Jeres fryser og holde orden i den, kan du og din familie få stor glæde af jeres mad gennem lang tid. Statens Husholdningsråd har lavet en guide guide til madens holdbarhed i fryseren og hvor længe kan madvarer holde sig:
Færdige retter: 1-3 måneder i fryseren.
Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen.
Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder.
Pølser: 2-3 måneder.
Fedt svinekød: cirka 3 måneder.
Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, fars kun kan holde sig i 2 måneder.
Røget kød: 4-6 måneder.
Magert svinekød: cirka 6 måneder.
Kylling: 8-10 måneder.
Oksekød: cirka 10 måneder.
Lammekød: cirka 10 måneder.
Røget fisk: cirka 3 uger.
Fiskefars: 1-2 måneder.
Fed fisk: 2-3 måneder.
Mager fisk: 3-6 måneder.
Optøning og genindfrysning af mad:
Optøning
Når du og din familie skal optø jeres gode madoverskud, skal optøning af maden altid foregå i køleskabet af hensyn til vækst af bakterier. Skal I bruge maden i morgen, er det en god idé at tage maden op af frysener i aften og putte maden i køleskabet.
Genindfrysning
Har du og din familie ikke fået brugt den optøede mad, kan maden genindfryses igen, hvis maden ikke er tøet helt op og hvis maden har ligget i køleskabet. Hvis maden har ligget og tøet op på køkkenbordet, skal maden altid kasseres, da madens kølekæde er blevet brudt. Vær også opmærksom på at kvaliteten af maden kan blive forringet, hvis I genfryser mad, som en gang har været tøet op.
Hvor skal du opbevare din mad:
I køleskabet
Madvarer som kød, fisk, mælk, æg, juice og saft skal opbevares på køl. Køleskabet er inddelt i zoner, hvor temperaturerne kan variere. Da varmen søger opad, er der varmest øverst i køleskabet og koldest nederst. Temperaturen i et køleskab bør altid være +5 grader C. Grøntsagsskuffen i bunden af køleskabet er velegnet til grøntsager og frugt. Derudover er der nogle køleskabe, der har zoner, hvor der er ekstra koldt. Det egner sig til fx kød, fisk og pålæg. Hvis der ikke findes en særlig kold zone, skal kød, fisk og pålæg lægges så langt nede i køleskabet som muligt. Æg, syltede varer og ost kan stå lidt højere oppe i køleskabet, da de generelt tåler lidt højere temperatur. Mælk og juice skal stå i døren.
I fryseren
Hvis du og din familie har en fryser, skal I sørge for at pakke maden i fryseposer, og skrive på poser/pakker, hvad de indeholder, samt den dato, posen er lagt i fryseren. Lav evt. en liste, hvor I holder styr på dét, som bliver lagt i fryseren, og dét, der bliver taget op. Det er især nyttigt, hvis I har en kummefryser, hvor maden kan forputte sig og blive for gammelt, deraf udtrykket en UFO – et Uidentificeret Frosset Objekt. Inddel evt. maden i fryseren, så der fx er grønt og frugt ét sted, kød et andet, rester fra aftensmad et tredje sted osv. På den måde er det også nemmere at finde den pose jordbær eller rugbrød, som familien skal bruge. I en fryser bør temperaturen altid ære på -18 grader C.
I køkkenskabet
Kolonialvarer som fx ris, pasta, mel, sukker, konserves, krydderier og knækbrød skal opbevares i familiens køkkenskabe, og de opbevares bedst tørt og evt. mørkt.
Sådan opbevarer du grøntsagerne rigtigt:
I køleskabet, fryseren eller i en skål på køkkenbordet? Samvirke har lavet en guide til, hvordan grøntsagerne skal opbevares bedst:
Agurk
Holder en uges tid i deres plastindpakning i køleskabet, men køleskabstemperaturen må helst ikke være i den kolde ende. Hvis der bliver for koldt i køleskabet, bliver agurken glasagtig og mister sin smag. En agurk kan også holde sig på køkkenbordet en uges tid ved normal stuetemperatur. Agurker kan ikke fryses.
Asparges
Asparges holder op til 2 uger i en plastpose i køleskabet. Hvis dine asparges er blevet lidt slatne, kan I skære enderne af og stille dem i koldt vand et par timer, så bliver asparges friskere. Hvis I vil fryse dine asparges, skal de blancheres i 3 minutter først, hvis de er grønne, og i 5-6 minutter, hvis de er hvide. Hvide asparges er kun velegnede til frysning, hvis de er helt friske.
Auberginer
Auberginer holder sig friske i køleskab i ca. 8 dage. I stuetemperatur kan auberginer holde sig i 5-6 dage. Pas på med at opbevare auberginer sammen med æbler, pærer og tomater, der producerer ethylen, hvilket fremmer auberginers modnings- og forrådnelsesproces. Auberginer er ikke egnede til frysning.
Avocado
Avocado kan holde 2-7 dage, alt efter hvor modne grøntsagerne er. Avocado opbevares bedst i en skål på køkkenbordet. Hvis din avocado ikke er moden, kan I lægge den sammen med moden frugt, der udskiller ethylen – eksempelvis æbler og tomater. Så modner avocadoen hurtigere. Avocado får let køleskader, som giver brunt frugtkød. Vil avocadoen ikke blive blød, kan den være køleskadet.
Blomkål
Blomkål holder nemt op til en måned i en plastpose i køleskabet. Hvis I fryser blomkål, mister den sprødheden og farven ved optøning, men den kan stadig bruges i sammenkogte retter. Blomkålen skal blancheres inden frysning. Del den først i buketter og blancher dem i 3-4 minutter.
Broccoli
Broccoli skal pakkes ind i en plastpose og opbevares i køleskabet. Her kan broccolien holde 1-2 uger. Ved stuetemperatur kan den holde sig 1-2 dage. Broccoli bliver dårlig hurtigere, hvis den ligger sammen med æbler, pærer og tomater, der udskiller meget ethylen.
Krydderurter
Krydderurter skal helst opbevares i køleskab. Hvis krydderurter bliver slatne, kan I lægge dem i isvand for at kvikke dem op. De kan også fryses. Skyl krydderurterne grundigt, dup dem tørre og frys ned i mindre portioner. Karse og brøndkarse opbevares bedst mellem 0 og 4 grader.
Champignoner
Champignon holder længst i deres indpakning i køleskabet, hvor de kan holde sig i cirka 1 uge. Champignon holder sig også godt renset i en plastpose i køleskabet. Lidt brunfarvning betyder ikke noget. Det er en sårhelingsproces, som sættes i gang af nogle enzymer i svampen. Champignon kan tørres i ovnen ved 50 grader, til alt vand er fordampet. Champignon lægges i en kagedåse eller et glas og opbevares tørt. Når de skal bruges, skal de opblødes et par timer i vand. Champignon fryses bedst, hvis de rensede champignon først svitses på panden.
Forårsløg
Forårsløg kan holde sig cirka 1 uge i køleskabet. Skyl og rens forårsløgene og læg dem i en plasticpose. Hvis forårsløgene er blevet bløde, kan de kvikkes op ved at lægges i en skål isvand nogle minutter.
Grønne bønner
Holder 5-6 dage, hvis I opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Bønner er meget velegnede til dybfrysning. Skær dem i mindre stykker, og blancher dem i 3 minutter. Helt modne bønner kan også tørres, når man hænger planten med rodenden opad under taghænget eller i et tørt, ventileret rum.
Gulerødder
Gulerødder med top bliver slatne i løbet af nogle dage, så nip toppen af og læg dem i en pose i køleskabet. Uden top kan gulerødderne holde i 2-3 uger. Gulerødder kan fryses, hvis de blancheres først. Skrab dem, skær dem i skiver eller terninger og blancher dem i 5 minutter.
Hovedsalat
Salathoveder skal skylles, suge lidt væde, dryppes af og lægges i en pose i køleskabet. I kan også tage bladene af stokken, skylle bladene grundigt, dryppe dem af og opbevare bladene i en plastpose i køleskabet. I en temperatur på omkring 0 grader kan et salathoved holde sig i op til 10 dage.
Hvidløg
Hvidløg holder sig frisk længst i køleskabet, hvor det kan holde i 6-7 måneder, mens hvidløg kun kan holde 3-4 uger ved stuetemperatur.
Ingefær
Ingefær kan holde 1 måned i en plastpose i køleskabet, men kan også fryses ned. I kan også have ingefær i en skål på køkkenbordet, men så er holdbarheden kortere. Hvis ingefær ligger længe, vokser der måske spirer ud, så kan I plante ingefæren og måske med lidt held få en ny ingefærplante ud af den.
Kartofler
Kartofler skal opbevares mørkt og køligt ved 8-10 grader, men kan blive søde i køleskabet. Hvis de får for meget lys, dannes et giftstof, og kartoflerne får grønne pletter. Det bedste sted at opbevare kartofler er overdækket i en kold kælder.
Hvidkål
Hvidkål opbevares bedst pakket ind i en plastpose i køleskabet. Både hvidkål, rødkål og spidskål kan holde flere uger. Kål kan fryses, når det først opdeles i kvarte, snittes og blancheres i 5 minutter.
Løg
Løg skal opbevares et tørt sted og skal hverken i en plastpose eller i køleskabet. Løg kan holde op til seks måneder, hvis de opbevares tørt og køligt. Løg med top kan holde en uge, hvis de opbevares køligt.
Peberfrugter
Peberfrugt bør opbevares i køleskabet. Peberfrugter holder længst ved 7-10 grader. Grønne peberfrugter kan holde sig i op til 2 uger og de røde og gule en uges tid i køleskab. Peberfrugter kan fryses, når de flækkes og frøstolen fjernes. Skær dem eventuelt i strimler, inden de pakkes ind. Dybfrosne peberfrugter kan bruges direkte fra fryseren, men de har mistet sprødheden.
Persille
Persille holder 7 dage i plastpose i køleskabet. I kan også skylle persillen og fryse den ned. Persille kan samles i buketter og tørres ude i solen. Det er også muligt at sprede persillen ud på en bradepande og tørre den i ovnen ved 40-45 grader. Persille kan fryses i buketter eller finthakket i isterningebakker. Efter indfrysning tages klumperne ud og emballeres i fryseposer.
Porrer
Porrer holder længst i køleskabet ved højst 5 grader og opbevaret i en plastpose. Her holder porrer i 2 uger. Jordholdige grøntsager bør opbevares særskilt i en grøntsagsskuffe nederst i køleskabet. Små, tynde porrer kan blancheres i 4 min. og dybfryses hele. Større porrer kan skæres i 5 cm lange stykker og blancheres i 4 min., eller de kan skæres i skiver og blancheres i 2 min.
Rodfrugter
Rodfrugter som selleri og rødbeder opbevares i køleskabet, hvor de kan holde sig i flere uger. I stuetemperatur kan de holde sig ca. en uge. Rødbeder og selleri og andre rodfrugter kan fryses: Skræl dem og skær dem i tern, skiver eller stave. Blancher dem i letsaltet vand et par minutter. Afkøles og fryses i fryseegnede bokse eller plastposer.
Rucola
Rucola bliver dårlig allerede efter en dag ved stuetemperatur, men kan holde sig en uge i plastpose i køleskabet. I stuetemperatur har den en holdbarhed på mindre end 2 døgn. Rucola egner sig ikke til frysning.
Babysalat
Babyleaves og andre salatblandinger kan holde omkring en uge, hvis I opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Læg salatbladene i koldt vand i et par minutter, så bliver de frisket op og skyllet for sand og jord.
Spinat
Skal opbevares i en plastpose i køleskabet, hvor bladene kan holde en uge. I stuetemperatur kan spinat holde sig 1 døgn. Hvis bladene er lidt slatne, så læg dem i koldt vand, så bliver de sprøde igen. Spinatblade kan fryses, hvis de skylles og dampes et par minutter i det vand, der hænger ved. Bagefter køles de af i koldt vand og fryses hele eller hakkes.
Squash
Squash opbevares i køleskabet, hvor de kan holde cirka en uge. I stuetemperatur kan squash holde sig i cirka 3 dage. Når squash fryses, bliver de bløde. Hvis I vil fryse dem, skal de snittes, blancheres eller svitses i lidt smør først.
Tomater
Tomater skal opbevares i en skål på køkkenbordet. Hvis tomater kommer i køleskabet, går modningen i stå, og tomaterne mister smag og aroma. Tomater holder cirka 1 uge på køkkenbordet. Hvis I har en kølig kælder eller et opbevaringsrum, hvor temperaturen er mellem 11 og 14 grader, kan de holde mellem 10 og 14 dage, alt efter hvilken sort det er, eller hvor modne de er. Vil I fryse tomater, kan de flås, skæres i kvarte og fryses uden blanchering. I kan også lave puré af tomaterne og fryse den i bakker som isterninger.
Om opbevaring af frugt og grøntsager:
Æbler, pærer, bananer, appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, når de opbevares.
Tomater, avocado, rugbrød, kartofler og citrusfrugter skal opbevares udenfor
køleskabet.
Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner,
gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, rucola,
salat, babyleaves og spinat opbevares i en plastpose i køleskabet.
Brug kun emballage, som er egnet til fødevarer
Sådan opbevarer du frugt rigtigt:
Hvordan opbevarer man familiens frugt rigtigt, så de fx. ikke smitter hinanden?
Fødevarestyrelsen m.fl. har lavet en guide til, hvordan frugt skal opbevares bedst:
Appelsiner
Appelsiner kan enten opbevares i køleskab eller ved stuetemperatur. Ved stuetemperatur holder de 1-2 uger, og i køleskab er holdbarheden 2-3 uger. I kan presse appelsinerne og fryse saften.
Bananer
Bananer skal opbevares ved stuetemperatur og gerne i en pose, hvor de kan holde sig 4-7 dage. Bananer skal ikke i køleskabet. En moden banan har begyndende brune pletter. Overmodne bananer kan I lægge i fryseren og senere bruge i eksempelvis smoothies.
Citroner og andre citrusfrugter
Citroner og andre citrusfrugter som for eksempel lime kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet. De kan holde sig 2-3 uger på køkkenbordet, og 3-5 uger i køleskab.Økologiske citroner og citrusfrugter, der ikke er overfladebehandlet, er mere sårbare end overfladebehandlende citrusfrugter og kan med fordel opbevares i køleskabet. Citron udskiller ethylen, så adskil dem fra frugter som fx banan, der kan tage skade af ethylen.
Jordbær
Jordbær skal ikke i køleskab, hvis de skal spises samme dag. Hvis I gemmer dem til dagen efter, er det en god idé at stille dem på køl, hvor de kan holde sig 2-3 dage.
Kiwi
Kiwier opbevares bedst i en skål på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 3-5 dage. Når de er godt modne kan I forlænge holdbarheden med 4-6 dage, hvis I putter dem i køleskab.
Mangoer
Mangoer opbevares ved stuetemperatur på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 2-5 dage. Når de er modne kan de med fordel puttes i køleskabet for at forlænge holdbarheden.
Meloner
Meloner skal opbevares ved stuetemperatur, når de er hele. De kan holde sig 1-2 uger. Når I har skåret melonen op, skal den i køleskabet.
Pærer
Pærer kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet, når de er modne. De skal helst holdes adskilt fra anden frugt og grønt, fordi de udskiller ethylen, som fremmer modning og forrådnelse.
Æbler
Æbler opbevares bedst i køleskab eller på altanen, hvor der er mørkt og køligt. Æbler holder sig bedst, hvis I opbevarer dem i en pose eller på anden vis adskilt fra andre frugter og grøntsager. Æbler udskiller nemlig ethylen, som fremmer modning og forrådnelse. Vil I fryse æblerne, er det en god idé at lave dem til æblemos først. Herefter holder æblemosen 6-12 måneder i fryseren.
Om frugt i frugtskålen:
Mange oplever at frugt i frugtskålen bliver altid dårlig, og især de nederste frugt i frugtskålen bliver bløde og slatne og mad ender med at smider resten af frugt. Hvor mange af os har ikke prøvet at købe de lækre bananer og æbler, for blot at finde ud af, at efter et par dage er bananerne blevet bruge og plettede, når de har ligget i frugtskålen sammen med æblerne.
Mange kender ikke til at frugt skal opbevares separat, og ”frugtfamilierne” skal ikke blandes sammen. Med andre ord, skal bananer opbevares kun sammen med bananer, æbler skal kun opbevares sammen med æbler, appelsiner skal kun opbevares med appelsiner, mm. Æbler, bananer, citrusfrugter o.lign. udskiller en del ethylen, som er en luftart, der fremmer modningsprocessen. Har du umodne frugt eller grøntsager, er det en god idé at sætte dem sammen i skålen med de modne, så de modnes hurtigere. Men almindelige modne frugt skal du opbevare hver for sig.
Hvad kan du også bruge madresterne til:
Franskbrød og flutes bruges:
• til rasp
• som æblekage-rasp
• genbrugt I ny brøddej
• til croutoner og tyndt skåret, ristet til chips
• i tomatsalat
• til arme riddere
Rester af ost bruges:
• til ostecroutoner
• som ostechips
• i supper
• i pesto
• til gratinering
• i brød og bagværk
Syrnede mejeriprodukter og fløde bruges:
• i dej
• til grøntsagsmos
• i proteindrik
• til dressing
• i suppe
• til saucer
• til ostecroutoner
• i supper
• i pesto
• til gratinering
• i brød og bagværk
Kilder: Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) Fødevarestyrelsen og altomkost.dk
Om Stop Spild Af Mad:
Stop Spild Af Mad bevægelsen har eksisteret siden 2008. Stop Spild Af Mad er Danmarks største og ældste bevægelse mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i juli 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad’s formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul har skrevet adskillige nationale og internationale bøger, publikationer og kronikker om madspild og er bl.a. medlem af den globale koalition mod madspild Champions 12.3, medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste og partner i FN’s globale SAVE FOOD initiativ. Selina Juul modtog flere priser for sit arbejde med Stop Spild Af Mad. I 2014 blev Selina Juul kåret til Årets Dansker af Berlingske. I 2020 blev Selina Juul kåret til Årets Europæer 2020 af et af verdens største magasiner Reader’s Digest. Se mere på www.stopspildafmad.org
(udgivet d. 28 dec. 2022 – BAN)