DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Billige energilån skal få boligejerne til spare

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

De stigende energipriser burde få boligejerne til at se huset efter i sømmene, for langt de fleste kan nemlig uden store omkostninger reducere deres energiforbrug. Det er ikke alene godt for varmeregningen, men også en håndsrækning til klimaudfordringen og afhængigheden af gas, skriver Dansk Håndværk i en pressemeddelelse.

Men telefonen hos landets håndværkere ringer ikke som den plejer og det viser, at boligejerne ikke er gået i gang. Presset fra inflation og stigende varmeregninger gør det nemlig svært at afse midler til forbedringer, der først betaler sig hjem over en årrække. Specielt hos familier, hvor økonomien er særligt hårdt presset – og i de områder af landet, hvor boligerne trænger mest til forbedringer.

Boligejerne skal skubbes i gang

Derfor kan en statsgaranti på energi-lån ifølge Dansk Håndværk være en hjælp for både boligejere, erhvervsliv, klima og afhængigheden af energi.

– I en tid, hvor vi kan afbøde virkningerne af det økonomiske tilbageslag, giver det rigtigt god mening, at skubbe meget mere på for at for energirenoveret de private boliger. Selv om det ikke lyder af meget, at hr. og fru Jensen efterisolerer og retter fejl på utætte døre og vinduer, batter det faktisk, hvis der virkeligt sættes ind. For det er netop de mange besparelser, der skal til, for at samfundet opnår den store forbedring. Det vil både nedbringe Co2 udledningen, sænke udgifterne for hårdt trængte familier og tilmed holde virksomheder og deres ansatte i gang, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Morten Frihagen, Direktør i Dansk Håndværk (Pressefoto: Dansk Håndværk)

Statsgaranterede energi-lån

Regeringen må ikke opgivet at hente den gevinst, der er i boligmassen – specielt fordi de samtidigt kan modvirke flere problemer på en gang:

– Når regeringen nu ikke vil bruge en boligjobordning, så er Dansk Håndværks forslag at de i stedet indfører statsgaranti på energi-lån, der gives til boligejere, der gennemfører en række veldefinerede energiforbedringer, der betaler sig selv hjem indenfor afdragstiden. Eksempelvis energirenovering, efter-isolering, udbedringer af fejl på husets klimaskærm, vinduer, døre, og uisolerede loftsrum.

De fleste banker tilbyder allerede lån til energirenovering, men det sker på normale markedsvilkår – men det er ifølge Dansk Håndværk åbenlyst ikke er nok til at boligejerne går i gang:

– En statsgaranti vil betyde at renten på lånet bliver lavere. Men først og fremmest vil den sikre at alle – også familier, som er økonomisk hård presset, pensionister, unge og familier med jobmæssig usikkerhed – kan blive godkendt til lånet. Og det er måske allermest i deres boliger, at forbedringer og fejlretninger kan gøre en forskel. Dermed kan energi-lån blive et instrument, der batter på både klimaområdet, hjælper familierne i en vanskelig økonomisk tid og giver samtidigt en håndsrækning til de ansatte i virksomhederne, der lige nu overvejer om de skal opsige nogle af deres medarbejdere.

(Pressefoto: Dansk Håndværk)

(udgivet d. 14 feb. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *