SFs budgetoplæg: Ret op på skævhed og kald så en spade for en spade – Grønne rammer er realistiske bud på en fremtid for vores børn, skriver byrådsmedlem Jens Rane Holck på vegne af SF Gribskov i en pressemeddelelse.
Regeringen rammer:
Regeringen har udstedt meget stramme rammer. Vi pålægges faktisk at afvikle velfærden i kommunerne. Så det er absolut ingen fornøjelse at præsentere dette.
Vi vil prøve i klar tale at kalde en spade for en spade. En besparelse på skolen i Vejby kan kaldes
strukturændring eller voldsom besparelse – vi vælger det sidste. Genindføring af rengøring hver 3. uge
kaldes noget helt andet, men betyder reelt en tilbagerulning til forholdene førhen.
Så vi står ved at enderne ikke kan mødes i kommunen. Vi tager konsekvensen, og udfordrer servicerammen med 4,9 mio kr. og står til gengæld inde for resultatet. Lige nu er det bedre end at blive sat under administration.
Kommunens rammer:
Privatisering er årsagen til vores alt for lille råderum i sparekatalogerne. Det er ubærligt at vælge i. Enten
kan vi tilføre millioner til vores kommunale plejecentre, som vi ikke har, eller vi kan hjemtage de udliciterede plejecentre og drive dem som vores egne. Det kræver nok et nyt valg. SF vil fortsat arbejde for at samle stemmer til at modvirke privatiseringen i Gribskov – det er nok vores største strukturelle problem. Offentligt ansatte lider uhørt i disse tider, også med vores forslag, og Dansk Industri kalder privatiseringen sund. Vi kalder det verdensfjernt og skævt. Også fordi kommunen ofte er bedre og billigere end de private.
Kommunen har en fælles visionsplan, som hedder ”Vores Gribskov – et Gribskov der er bundet sammen af
fællesskaber, næret af turisme, drevet af virkelyst og formet af naturen”. Her synes vi, det vigtigt at minde
resten af byrådet på det med levende lokalsamfund og alt det med det grønne og naturen i centrum.
Der er for få seriøse klimaprojekter i denne kommune. Det skaber heller ikke balance fremover. Det er
skævt. Vi vil rette op.
Det grønne:
Vi har alle muligheder i Gribskov for at realisere det grønne, bevare vores rene drikkevand, tage klimaet
seriøst og give plads til naturen. Konkret mangler administrationen midler til at hjælpe med at planlægge
opgaverne. Vi foreslår ydmygt, at opgaven føre vores klimahandlingsplan ud i livet prioteres. Natur,
drikkevand og klima kan fremmes med jordfordeling – det vil vi samfinansiere med en nabokommune.
Når vi kigger i det store hele ud over kommunen, så er det altså vores natur, der springer i øjnene først.
Dernæst kan man se kulturen markeret i landskabet med mange små kirker og under rigtig mange af dem ligger, eller har ligget, en skole. Skolerne kæmper vi for. Sammen med så megen anden kernevelfærd.
Skolerne skal skånes eller udvikles – ikke nedjusteres:
Vi vil ikke flytte børnene fra Vejby til Tisvilde, hvis kommende skolebørn i Vejby dermed skal kigge mod
Tisvilde. Og vi vil ikke ned ad en vej, hvor det velfungerende forhold mellem SP og almen på matriklen i
Vejby udfordres.
Men vi er gået til forhandlingerne med en intention om at afdække mulighederne for bred skoleudvikling.
Der er for mange for små klasser i kommunen. Resultatet af både vores og andre partiers forhandlinger
kulsejlede. Man tør ikke. Vi og andre er bange eller har for stor respekt for vælgerne. Vi i SF præsenterer her et bud på vores grænse for, hvor langt kommunen kan dykke ned i skolernes økonomi med et sparebudget som anledning.
Det kan ikke friholde Sankt Helene skole for besparelser – desværre. Den har meget små klasser på begge
matrikler. Grupper af børn fra mellemtrinet kan nok slås sammen i nye klasser, men skolebygningen som
læringsmiljø, arbejdsplads, og som selve hjertet i landsbyen kan ikke genskabes efter for voldsom en
nedskæring. Borgmesterens første budgetforslag tog favntag med noget, der på sigt kan gøre hele
skoleområdet økonomisk forudsigeligt. Et presset budget med dalende børnetal på skolerne skaber i sig selv uforudsigelighed fremover, også selvom vi anerkender det indgåede budgetforlig. Det er ærgerligt at det igen er regnearket, der vælger på pædagogikkens område. Der er for megen politisk indblanding i faglige processer.
Vi indfører den mindste skolebesparelse vi kan finde og som samtidigt kan få kommunens budget til at
hænge sammen.
Besparelserne på folkeskolen nedenfor er et udtryk for et påbud om at klasseoptimere på tværs af matrikler efter bydende og pædagogisk begrundet behov. Det kan være samling af to årgange på Sank Helene efter varsling og drøftelse og søsat i skoleåret 24/25. Provenu hentes først i 2025. Men det bør også ske tre andre steder, hvor der er klasser på under 10 elever. Forudsætningen for en bredere strukturel tankegang er naturligvis en bred politisk tilslutning, før man kan løse strukturelle problemer. Det kalder vi solidaritet i SF. I skrivende stund, er det ikke relevant.
Videre overvejelser i strukturel retning kan passende ske i dialogforummet Sammen om Gribskovs skoler,
det nationale initiativ, som vi er ved at etablere i Gribskov.
Det er rigtigt at ændringer også i SFs begrænsede forslag kan blive alvorlige for den enkelte. Til gengæld
forsøger vi at friholde det specialpædagogiske område for besparelser mens udviklingsplanen gennemføres. Vi tror ikke på, at man kan spare på SP-området, heller ikke i fremtiden. Men vi tror på, at vi kan gøre det bedre.
Det er tomme ord, når nogen siger, at kommunens besparelser bliver til kvalitet. Det gør de ikke. Men vi skal give vores medarbejdere mulighed for at passe deres arbejde og tro på en bedre og meningsfyldt fremtid. De er i sidste ende det eneste værn mod at politiske besparelser rammer skævt. Når det går skidt, må vi opfordre til at stå tættere sammen i bussen.
Når byrådet skal forholde sig til tildelingsmodel, beder SF igen om flere penge til at udvide kagen. Dels fordi alle skoler er spændt for til bristepunktet. Og dels for at undgå den elendige løsning med en ekstra million til skoler, der ikke kan nå tallet 100 i et regneark, som de andre skoler så skal finansiere. Og som skaber panik blandt forældre ved indskrivningerne til skoler. En tildelingsmodel som er klassebaseret, er den eneste gennemskuelige og fornuftige løsning her. Og den spiller nok bedst sammen med den strukturændring, som man kunne forvente at forhandle sig til, når man tager sig god tid. Men princippet er det samme. Rimelige klassestørrelser. Pædagogisk er det mellem 18 og 24. Økonomisk sætter vi grænsen ved 26, men erkender at vi ikke p.t. har nogle værktøjer til at sænke klaseloftet fra de 28 i dag. Det ville være ønskeligt. Regeringen indfører snart klasseloft ved 26 for de mindste. Tak.
Små klasser kan opnås med den såkaldte Nest-praksis, en mellemform til folkeskolen. Nest er en investering i pædagogik som giver menneskelige resultater i form af mindre klasser, mere ro på og bedre inklusion. Og vi tror på, at det også giver økonomisk stabilitet. På socialområdet kan vi bedre få enderne til at mødes ved samfinansiering af specialskoler med nabokommuner. Det trækkes så i første omgang på anlægsrammen og skal koordineres af kommunernes kontaktråd. Så får vores børn kortere til specialskole i mere trygge rammer til en billigere pris. I øvrigt gælder det samme omkring botilbud for unge og voksne på det specialiserede socialområde.
Vi insisterer også på at få undersøgt om de grønne områder omkring folkeskoler kan konverteres til anlæg og dermed friholde andre ressourcer for det evindelige serviceloft. Simpelthen veksle dem til varme hænder.
Klog samtænkning – børn, unge og ældre:
Vi skal beklage at seniorcenteret også har ændret egenbetaling i vores budget. Vi ønsker at se seniorer i
bevægelse og kan anbefale at gå ind i klimakampen, fx i fossiler mod fossile brændsler-bevægelsen. Vi har foreslået at ungdomsskolen forestår fremmødevalg, evt. i samarbejde med skoler/valgsteder. Vi tror faktisk på at unge og ældre kan få noget ud af hinanden.
Når vi har foreslået en besparelse på dagplejen, så er det også nødvendigt at give mulighed for en fast og
bedre legestue. Især hvis man har fire børn og vikarier for et femte, så er et fælles sted helt nødvendigt. Vi
foreslår i Helsinge, gerne omkring U-huset. Dette kunne afdækkes sammen med den tidligere budget- og
byrådsbeslutning om en naturbørnehave samme sted. Det ville være klog samtænkning.
Kultur og natur, der skaber velfærd:
Vi foreslår at slaget om alle kulturmidler skulle ske i en rammebesparelse, biblioteker og billedskole
undtaget. Vi skal da fortsat klimarenovere og minimere vores energiforbrug. Vi skal fokusere på fysiske
anlæg til trafiksikring for bløde trafikanter, skolebørn og selvfølgelig cykelstier. Og vi vil have fokus på
borgerdrevne projekter, som giver mening i det frivillige arbejde, og som byder ind på udfordringerne med at få enderne i vores nære velfærd til at mødes. Det ser vi i Dronningmøllehuset, Tisvildehuset, måske i Gilleleje og ude på de lokale skoler.
Det sidste ord får naturen. En besparelse af puljen til vandløb/grundvand/spildevand kunne faktisk betyde
mere natur. Vi er også klar til at spørge frivillige om de ikke selv vil vande deres lokale blomsterkummer, hvis de får foreningsstøtte og vi hjælper til anlæg. Natur og det grønne kan skabe glæde, og det er der brug for i sparetider. Og kan det koste noget at undlade at slå græsset til fordel for naturkorridorer og biodiversitet ?
Vi vil gerne løfte fornuftens stemme fremover, hvad natur og almindelig ordentlighed angår.
Udviklingspolitikken ”Vores Gribskov” er stadig grøn hos SF.
Alle budgettal fra SF Gribskov kan ses/læses i dette link:
https://sf.dk/wp-content/uploads/2023/09/ret-op-paa-skaevhed-budgettekst-m-ark-final.pdf
(udgivet d. 5 okt. 2023)