DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Der bliver travlt på rådhuset i Helsinge pga. EU-direktiv

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Der bliver travlt på rådhuset i Helsinge i de kommende år. Et nyt EU-direktiv, som netop er ved at blive forhandlet på plads, vil nemlig betyde, at en stor del af Gribskov kommunes bygninger skal gennemgå en omfattende energirenovering indenfor de kommende 4 år, skriver Dansk Håndværk i en pressemeddelelse.

Det skønnes at langt over halvdelen af kommunens bygninger har et energimærke i den tunge ende af skalaen, og med de kommende regler skal de dårligste forbedres, så de rykker mindst et hak op inden 2027. Det bliver en kæmpe opgave.

– Siden 2009 har det været lovpligtigt for landets kommuner at energimærke deres bygninger. Alligevel halter de fleste stadigt bag efter. Så der er lang vej for de ansatte på rådhuset i Helsinge. Først skal de gennemgå hovedparten af de kommunale bygninger for at få et overblik over, hvad der er nødvendigt. Derefter skal de lægge en plan for renoveringen og sende den i udbud hos byggevirksomhederne. Samtidigt skal de finde ud af, hvordan de overhovedet vil finde finansiering til den omfattende opgave, afsætte ressourcer til kontraktstyring, budgettering og håndtering af de mange nye projekter, forklarer direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.

Morten Frihagen, Direktør i Dansk Håndværk (Pressefoto: Dansk Håndværk)

Private går ikke fri

Som arbejdsgiverforening for landets håndværksvirksomheder peger Dansk Håndværk på, at det kan blive et problem at følge med på byggesiden, hvis kommunerne tøver med at komme i gang:

– Tiden går og direktivet forventes at være endeligt på plads i december. Derefter skal Folketinget implementere det i dansk lovgivning. Så vi kommer et godt stykke ind i 2024, før man overhovedet kan begynde på de første konkrete byggeopgaver. Men til den tid vil det gå op for de private boligejere i Gribskov kommune, at de skal opfylde de samme krav inden 2030. Omkring 15 procent af samtlige helårsboliger rundt om i landet skal rykkes mindst et hak opad inden 2030. I yderområderne af landet ligger de private boligers bygningskvalitet under middel. Derfor går områdets private ejere langt fra fri. Manglende renovering og bygningernes alder betyder at en lang række boliger skal isoleres og tætnes før de kan leve op til de nye krav, forklarer arbejdsgiverdirektøren.

Håndværkerne får travlt
Samtidigt med at de ansatte på rådhuset i Helsinge når det punkt, hvor håndværkerne kan gå i gang med konkrete renoveringsopgaver på de offentlige bygninger, vil tusindvis af private boligejere i området derfor også begynde at efterspørge energiforbedringer.

– Håndværkere, der arbejder med tætning af loftsrum, udskiftning af vinduer eller isolering af ydermure, får travlt. Vi renoverer i forvejen årligt for 80 til 100 milliarder i Danmark. Direktivet ser ud til næsten at ville fordoble det beløb, så med de nye regler kommer der et voldsomt pres på byggevirksomhedernes mulighed for at følge med. Ingen er interesserede i at det hele koger over, så vi opfordrer kommunen til at komme i gang med de indledende manøvre allerede nu. Skabes der overblik over bygningstilstanden og behovet for renovering allerede nu, kan opgaverne komme i gang lidt hurtigere. Det vil være til gavn for både kommunen, boligejerne og de håndværkere, der skal løse opgaverne, lyder opfordringen fra Dansk Håndværk.

(udgivet d. 10 okt. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *