Så sker der igen lidt i glaspusteriet i Holløselund – Jul i glaspusteriet i weekenden d. 25 + 25 november 2023 i tidsrummer kl. 10 – 16 begge dage.
LaMa Glas holder julestue den kommende weekend, hvor alle er velkommen. Glasovnen vil buldre på ca. 1100 grader, og man vil have mulighed for blandt andet at se julekugler, nisser og snemænd blive til af den glødende glasmasse, oplyser Laura Madsen fra LaMa Glas i en pressemeddelelse.
Der vil i år være mulighed for selv at designe og puste sin egen julekugle mod betaling, hvis man ringer og bestiller tid. Derudover vil der være små happenings med det varme glas og hylderne i glaspusteriet vil bugne af fine julegaveideer til dem, der ønsker at give en håndlavet og unik gave.
Det hele foregår på adressen:
LaMa Glas, Holløselund Strandvej 51, 3210 Vejby i tidsrummer kl. 10-16.
(udgivet d. 23 nov. 2023)