DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Lørdagsmusik med pianist Larysa Soloviova og sopran Olga Palanisamy

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Lørdag den 27 januar 2024 er der klassisk musik på programmet, når Helsinge Bibliotek inviterer til lørdagsmusik. Det nye år indledes med klassisk musik med to udenlandske musikere, der for tiden er bosiddende i Danmark.

Pianist Larysa Soloviova kommer fra Ukraine. Larysa er uddannet fra konservatoriet i Kiev. Hun har deltaget i adskillige internationale konkurrencer som solist. 
Larysa har været tilknyttet ”Kyiv Art School” som underviser, og hun har været en del af Kyiv Academy of Science Capella, som hun har turneret med i Europa.

Sopran Olga Palanisamy er født i Litauen. Hun er uddannet violinist fra S. Simkaus Konservatorium. Efter uddannelsen som violinist fortsatte Olga sin musikalske karriere med sangundervisning på anerkendte internationale konservatorier. Hun har vundet flere internationale priser.

De to musikere mødte hinanden i forbindelse med frivilligt arbejde, hvor de har givet koncerter for ukrainere. Deres fælles interesse for musik skabte et bånd mellem dem, så de nu er klar til en fælles uformel optræden på Helsinge Bibliotek.

De vil spille og synge værker af blandt andre Chopin, Schumann, Sibelius, Mozart med flere.

Lørdagsmusikken på Helsinge Bibliotek varer ca. en time.
Der er gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig.

(udgivet d. 15 jan. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *