DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Bo Jul skifter tilbage til Socialdemokratiet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Bo Jul Nielsen har i dag meldt sig ind i Socialdemokratiet, skriver Allan Nielsen, lokalformanden for Socialdemokratiet i Gribskov i en pressemeddelelse. 

Bo Jul Nielsen er i denne byrådsperiode valgt til kommunalbestyrelsen for Det Radikale Venstre, men har i sine 22 år i byrådsarbejdet repræsenteret Socialdemokratiet i 17 år, først som byrådsmedlem for Socialdemokratiet i den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune og som byrådsmedlem for socialdemokratiet efter sammenlægningen i 2007 i Gribskov Kommune, hvor han gennem mange år fungerede som gruppeformand for byrådsgruppen, og over flere gange var opstillet som partiets spidskandidat.

Med Bo Jul Nielsens indmeldelse i partiet igen, siger vi derfor velkommen tilbage i partiet til en erfaren politiker og socialdemokrat. Med sin venlige og resultatsøgende personlighed, der insisterer på dialog og politisk konsensus, siger vi også velkommen til en politiker, der kan indgå direkte i den socialdemokratiske byrådsgruppe og bidrage konstruktivt i arbejdet med at skabe resultater for borgerne i Gribskov Kommune.

Som formand for Socialdemokratiet glæder jeg mig oprigtigt over, at Bo Jul Nielsen samtidig tilkendegiver, at han er parat til at stille op for partiet som kandidat ved KV-25. Bo Jul Nielsen indgår dermed i det felt af kandidater til KV-25, som Socialdemokratiet er i gang med at opstille for partiet. I den sammenhæng siger Bo Jul Nielsen:

”Jeg er glad for at vende tilbage til Socialdemokratiet. Det er som at komme hjem igen. Jeg ser frem til samarbejdet med partiets borgmesterkandidat Morten Dahlberg, som jeg allerede har et tæt samarbejde med i Byrådet. Jeg ser også frem til samarbejdet i byrådsgruppen, og ikke mindst samarbejdet med partiets bestyrelse og kandidatgruppen til det kommende valg. Jeg glæder mig til igen at udbrede socialdemokratiske værdier og politik”.

Byrådsmedlem Bo Jul Nielsen (A) (Pressefoto: Mette Tolstrup)

På byrådsmødet d. 25. juni 2024 vil Bo Jul Nielsen repræsentere Socialdemokratiet, skriver lokalformand Allan Nielsen til sidst i pressemeddelelsen om Bo Jul Nielsen skifte fra Det Radikale Venstre og tilbage til Socialdemokratiet.

Allan Nielsen og Bo Jul Nielsen (th) (Pressefoto: Mette Tolstrup)

(udgivet d. 11 juni 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *