DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Socialdemokratiet: Akutbilen kommer til Græsted – ny kontrakt i hus

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Nu flyttes akutbilen fra Helsinge til Græsted – i socialdemokratiet taler vi ikke kun om det vi ønsker. Vi handler, skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse med overskriften “Akutbilen kommer til Græsted – ny kontrakt i hus“. 

I lang tid har kommunen ikke kunnet anvise en plads til akutbilen i Græsted. Det har betydet, at responstiderne i den nordlige del af Gribskov kommune fortsat har været utilfredsstillende.

Derfor har vi Socialdemokrater i Gribskov kommune i et tæt samarbejde mellem bestyrelsesmedlem Tonny Nalepa Jensen, borgmesterkandidat Morten Dahlberg og vores regionrådsmedlem Susanne Due Kristensen taget affære. Det har resulteret i, at der nu er fundet en placering i Græsted by med let adgang til trafiknettet, så responstiderne fremadrettet kan forbedres i det kystnære område.

Der er derfor i disse dage ved at blive underskrevet kontrakt med ejeren. Derefter skal der foretages nogle få tilretninger, så akutbilen permanent kan flyttes til velindrettede lokaler. Selve flytningen forventes at ske i løbet efteråret 2024, så snart håndværkerne er færdige.

Så når vi socialdemokrater sætter os noget for og siger, at vi vil arbejde for mere lighed i sundhed for alle, så mener vi det. Vi taler ikke kun om tingene. Vi sætter konkret handling bag ordene både kommunalt og regionalt, står der i pressemeddelelsen fra Socialdemokratiet, der har følgende som afsender: 

På vegne af Socialdemokratiet i Gribskov kommune

Tonny Nalepa Jensen. Medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiet i Gribskov Kommune.

Morten Dahlberg. Gruppeformand og borgmesterkandidat.

Allan Nielsen. Fmd. for Socialdemokratiet i Gribskov Kommune.

Susanne Due Kristensen, Regionrådsmedlem for Hillerød og Gribskov kommuner.

Genrefoto (Pressefoto: Region Hovedstaden)

(udgivet d. 20 aug. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *