DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Mød to giganter på Helsinge Bibliotek, når Jesper Wung-Sung holder foredrag om sin seneste roman ”Hans Christian”

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Se, så blev jeg født.

Mød to giganter på Helsinge Bibliotek, når Jesper Wung-Sung holder foredrag på Helsinge Bibliotek om sin seneste roman ”Hans Christian”.

I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får den store forfatter selv ordet. Vi følger ham, fra han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden.

Jesper Wung-Sung fortæller, at han har researchet i næsten 30 år for at kunne skrive romanen. Han har prøvet at skrive sig ind under fjerene på Den grimme ælling og en barndom, der er grundlaget for den H.C Andersen vi kender. 

Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, og for den vandt han Bogforums debutantpris. Siden da er det blevet til mere end 57 udgivelser, adskillige nomineringer og prismodtager af store litterære priser.


Denne aften fortæller Jesper Wung-Sung om sin seneste roman ”Hans Christian” samt det store researcharbejder, der ligger bag udgivelsen.

Foredraget finder sted torsdag 10. oktober 2024 kl. 19.00-21.00 i Store Sal på Helsinge Bibliotek. Billetter købes på www.gribskovbib.dk

(udgivet d. 1 okt. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *