DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Bakkebo

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra byrådsmedlemmerne Morten Dahlberg, Bo Jul Nielsen og Pia Foght (A).

Bakkebo.

Så er der endnu en sag med et privatdrevet plejehjem i Gribskov. Er det virkelig den vej, vi skal gå? Plejehjemmene drives af private firmaer, som skal hente profit, men når problemer opstår, lander det i det kommunale system, og vi skal stå på mål for den dårlige kvalitet, vores borgere udsættes for.

Nok må simpelthen være nok! I Socialdemokratiet mener vi, at disse kontraktforhold må gennemgås med en tættekam og om nødvendigt opsiges, så vores plejehjem kommer under kommunal styring og forvaltning. Så det bliver mere transparant. Vi kan ikke blive ved med at lade profit i private firmaer styre, hvordan vores ældre borgere skal behandles.

I det politiske system er der et udbredt behov for at udlicitere og sænke servicen på ældreområdet. Det ønsker vi i Socialdemokratiet ikke at være en del af. Derfor har vi også stemt imod serviceforringelser over for vores ældre, og vi vil kæmpe for, at vores ældre kan forvente en god og tryg alderdom – selv hvis det er nødvendigt at flytte på plejehjem.

Socialdemokratiet ser frem til at få afdækket og håndteret den konkrete sag på en tilfredsstillende måde for vores borgere. Maden er så vigtig i alle sammenhænge, og ikke mindst på et plejehjem, hvor den både er et af de vigtigste højdepunkter forvores ældre og en central del af forebyggelsen.

Morten Dahlberg, Bo Jul Nielsen og Pia Foght

Borgmesterkandidat og Byrådsmedlemmer, Socialdemokratiet i Gribskov

Morten Dahlberg, Pia Foght og Bo Jul Nielsen (th.) (Pressefoto: Mette Tolstrup)

(udgivet d. 3 dec. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *