DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Private daginstitutioner inviteres til dialogmøde med kommunen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Udvalg afventer dialogmøde før beslutning om nye godkendelseskriterier for private daginstitutioner, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

For at drive privat daginstitution, kræver det, at man lever op til en række kriterier, som fastsættes af kommunen. Tirsdag aften blev Gribskov Kommunes kriterier på området taget op til revision på årets første møde i fagudvalget Skole, Børn og Familie.

Formand i Udvalget for Skole, Børn og Familie, Trine Egetved:

”Det står i Dagtilbudsloven, at en privat daginstitution, der opfylder lovgivningen og godkendelseskriterierne for at drive dagtilbud, har krav på at blive godkendt. Derfor er det også vigtigt, at kriterierne er relevante og afspejler de lovkrav, der gælder. Samtidig skal vi undgå at bebyrde institutionerne med en masse unødige krav. Derfor er jeg glad for, at der var bred enighed i udvalget om at invitere kommunens seks private daginstitutioner til et dialogmøde, inden vi træffer beslutning i sagen, så vi kan få deres input også.”

Trine Egetved (C) (Pressefoto)

Dermed kunne der ikke træffes beslutning i sagen om godkendelseskriterierne tirsdag aften. Sagen kommer til politisk behandling igen, efter at administrationen har afholdt dialogmøde med de private daginstitutioner.

Næstformand i Udvalget for Skole, Børn og Familie, Tue Villebro, udtaler:

”Det er vigtigt for udvalget, at vi arbejder inddragende, når vi træffer beslutninger. Uanset om det gælder kommunale eller private aktører. I dette tilfælde er det de private daginstitutioner, vi skal inddrage. Det er dem, der ved hvad der er vigtigt for at lykkes.”

Tue Villebro (V) (Pressefoto)

(udgivet d. 9. jan. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *