Pressemeddelelse: SFs lokale politiske reaktion på udfordringerne med jord, som DR senest har fremstillet i sagen i Kagerup. SF Christiansborg kom i marts med et udspil om jord og naturkriminalitet. De tre SFeres reaktion på den seneste sag om Kagerup, som jo samtidig er en gammel kending, skriver Marianne Bigum (folketingsmedlem for SF), Anja Rosengreen (region- og byrådsmedlem for SF Halsnæs) og Jens Rane Holck (byrådsmedlem i Gribskov) i en fælles pressemeddelelse med overskriften:
SFere i Nordsjælland samarbejder om initiativ til at hæve straffene for miljø- og naturkriminalitet.
Marianne Bigum (MF) siger: ”Det er helt afgørende, at vores børn og børnebørn får glæde af rent drikkevand og den natur, vi har haft. Derfor er det dybt uacceptabelt, når skumle bagmænd spreder forurenet jord og slår truede dyrearter ihjel. Det må og skal stoppes!” siger hun.
Det er på tide at Christiansborg tager miljøsagerne seriøst også i Nordsjælland, og derfor har vi tre grønne politikere forenet os i et budskab om, at nu er det nok.
Vi har set Nordsjælland blive forvandlet til et slaraffenland for tvivlsom jordkørsel. Debatspalterne flyder over med anklager om svindel og branchen presser på for at tjene flere penge. Senest i Kagerup. Det er som om vores affaldsregime er på speed – og derfor trænger det til et serviceeftersyn. For miljøets skyld.
Med de seneste domme om naturskadelig virksomhed har SF fået nok. Det er ikke nok at vi taler om, hvor fin naturen er, hvis ikke man er villig til at beskytte den. Og det er vi i SF.
Og vi skal have strammet lovgivningen så natur- og miljøkrænkere faktisk risikerer at blive fanget. Derfor ligger der både højere straffe til afskrækkelse og øget håndhævelse med stikprøvekontrol i SFs udspil.
Her i Nordsjælland skulle det gerne føre til stop for tvivlsom jordkørsel med bedre overvågning og registrering.
Citater:
Marianne: Med de mange sager om mangel på kontrol med flytning af forurenet jord på tværs af kommunegrænser og svindel eller sjusk med jordprøver står det klart, at der er behov for en styrkelse af området. Lovgivningen skal åbnes op, og der skal findes nye løsninger. I SF foreslår vi fx et nyt digitalt system til at holde styr på flytninger og som database for jordprøver. Der er også behov for en plan for, hvad vi gør med PFAS-forurenet jord. Lige nu har myndighederne ikke klare retningslinjer at gå ud fra.”
Anja: “I regionerne skal vi rydde op efter “herreløse” forureninger, altså dem hvor det er lykkes forureneren at slippe udenom oprydningen. Det er sådan set en OK aftale, når det handler om historiske forureninger som var tilladt på det tidspunkt de forekom, de skal jo håndteres, men vi skal selvfølgelig have lukket for at der kommer nye til.
Det skal simpelthen ikke kunne lade sig gøre, at erklære sig konkurs, og så tørre regningen af på skatteborgerne. Der må kigges alvorligt på forsikringsordninger og autorisationer/ certificeringer, af virksomheder der har tilladelse til at transportere og håndtere jord og andre materialer der skal køres til fx deponi.
Regionerne har også ansvar for at sikre drikkevandsressourcer mod forurening, og det er meget komplekst og svært, når det ikke er til at regne med, hvad der rent faktisk køres ud på markerne. Så vi skal have krav til certificeringer og forsikring af firmaer, der må flytte jord, langt mere kontrol – både med afsender og modtager, samt højere straffe, både fængselsstraffe og bøder, så det bliver økonomisk urentabelt at snyde”
Jens: Jeg håber på et grundigt gennemsyn af lovkomplekset omkring jordforureningsloven, som gerne skulle tage kommunernes problemer seriøst hele vejen rundt. Forvalter vi vores agerjord, natur og drikkevand bæredygtig nok? Det drejer sig fx også om planlovsbestemmelser om såkaldt jordforbedring, om at undgå ”ikke”-afgørelser i kommunal forvaltning, som risikerer at ødelægge vores drikkevand og om affaldsbekendtgørelsens afklaring af mellemmands rolle. Det skal være nemt for lægmand såvel som forvaltning at forklare, hvorledes vores miljølovgivning kan bringes til at beskytte fællesskabet mod forurenende handlinger som drives af profithensyn. Med vores ellers gode miljølovgivning, så bør det ikke være mere profitabelt at modtage jodtage jord på en mark end at dyrke afgrøder. Med gråzonen om hvornår en mark kaldes jorddeponi og hvornår jordforbedring er det desværre tilfældet i dag.
Marianne Bigum (folketingsmedlem for SF), Anja Rosengreen (region- og byrådsmedlem for SF Halsnæs) og Jens Rane Holck (byrådsmedlem i Gribskov).
(udgivet d. 23. apr. 2025)