Nordsjællands Politi:
Græsted: En 38-årig kvinde kontaktede klokken 04.50 fredag morgen politiet og fortalte, at en bil var kørt ind i en butik på Græsted Hovedgade. Kvinden kunne se to unge mænd, som forsøgte at skubbe bilen fri igen, men opgav og løb fra stedet. De to unge mænd beskrives som værende i begyndelsen af 20’erne, den ene havde en mørk dynejakke på.