Konstitueringsaftalen – der er underskrevet den 30. marts 2019 af samtlige partier i byrådet – angiver en ny retning for udvalgsarbejdet i Gribskov Kommune. Der vil i fremtiden være færre udvalg, med en skarpere opgavefordeling og mere fokus på kommunens kerneopgaver.
Gribskov Kommune står overfor en økonomisk ubalance, som kræver politisk prioritering, både i forhold til udgifter og indtægter.
Dette kræver et samlet byråd, hvor alle er enige om den fremtidige økonomiske styring – og dermed præmisserne for budgetaftalen.
”På denne baggrund er det glædeligt, at konstatere at vi nu står med en konstitueringsaftale, hvor alle partier i byrådet er med. Jeg er glad for vi alle står sammen, og at Venstre også er med i konstitueringen. Det er vigtigt, at alle borgere i Gribskov er politisk repræsenteret i en konstituering – og at et byråd er funderet på det bredest mulige flertal,” siger Borgmester Anders Gerner Frost (NytGribskov).
”I Venstre er vi glade for at være blevet inviteret med i konstitueringen, og dermed bidrage til forsat at tage ansvar for kommunens udfordringer også i fremtiden,” siger gruppeformand Birgit Roswall (Venstre).
Konstitueringsaftalen – der er underskrevet i dag lørdag af samtlige partier i byrådet – angiver desuden en ny retning for udvalgsarbejdet i Gribskov Kommune. Der vil i fremtiden være færre udvalg, med en skarpere opgavefordeling og mere fokus på kommunens kerneopgaver.
Der vil således i fremtiden være følgende udvalg:
Økonomiudvalget
Formand Borgmester Anders Gerner Frost – NytGribskov
Næstformand Viceborgmester Bo Jul Nielsen
Udvikling, By og Land
Formand Pernille Søndergaard – NytGribskov
Næstformand Brian Lyck Jørgensen – Dansk Folkeparti
Næstformand Bent Hansen – Venstre
Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi
Formand Morten Ulrik Jørgensen – NytGribskov
Næstformand Jesper Behrensdorff – Konservative
Ældre, Social og Sundhedsudvalget
Formand Birgit Roswall – Venstre
Næstformand Pernille Kromann – NytGribskov
Børn, Idræt og Familieudvalget
Formand Sisse Krøll Willemoes – NytGribskov
Næstformand Natasha Stenbo Enetoft – Venstre
Beskæftigelses- og Ungeudvalget
Formand Mikkel Andersen – Socialdemokraterne
Næstformand Jørgen Simonsen – Venstre
Et §17, stk 4 udvalg med varierende dagsordner valgt af byrådet
Formand Trine Egetved – Konservative
Næstformand Pia Foght – Socialdemokraterne