DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

ESportligaen og YouSee vil gøre eSporten folkelig.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Danmarks officielle eSportliga, eSportligaen, og Danmarks største tv- og bredbåndsudbyder, YouSee, kan i dag offentliggøre en historisk seksårig partnerskabsaftale, som skal accelerere udbredelsen af eSporten i Danmark. Målet er, at 50.000 danskere skal konkurrere i eSportligaen i 2020. eSportligaen skifter samtidigt navn til YouSee eSportligaen, men fortsætter som selvstændig almennyttig forening.

eSport er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark. Mere end 500.000 danskere spiller regelmæssigt computer, og stadig flere går i dag også skridtet videre og dyrker organiseret eSport.

Hvis du er en af de 500.000 danskere, som jævnligt spiller computer, eller en af de stadig flere som dyrker eSport i forening, klub, skole eller på arbejdspladsen, er der gode tider på vej. Danmarks officielle eSportliga, eSportligaen, og YouSee har indgået en omfattende og unik partnerskabsaftale, som fremover vil gøre det langt lettere for helt almindelige danskere at dyrke og følge eSport. Målet med samarbejdet er, at 50.000 danskere skal konkurrere i eSportligaen i 2020.

Aftalen mellem eSportligaen og YouSee vil blandt meget andet understøtte det igangværende arbejde med at få eSporten anerkendt som sportsgren og sikre, at interesserede danskere om kort tid også vil kunne se eSport-kampe og følge deres favorithold på YouSee’s tv-kanaler.

”Vi er utrolig stolte og glade over den aftale, som vi har indgået med YouSee. Aftalen giver os blandt andet mulighed for at gøre eSportligaen til en del af YouSee’s mange digitale platforme og tilfører derudover betydelige ressourcer til driften af ligaen. Med YouSee vil vi bedre kunne udbrede organiseret eSport til mange flere danskere og gøre eSportligaen i stand til at blive samlingsstedet for alle dem, der aktivt spiller computer. eSporten bliver en af fremtidens førende sportsgrene, og med samarbejdet med YouSee har eSportligaen forudsætningerne for at blive det helt naturlige omdrejningspunkt,” siger Jens Christian Ringdal, ligaansvarlig for eSportligaen.

Hos YouSee er man også begejstrede for det langsigtede samarbejde med eSportligaen.

”Vi vil gerne være med til at udbrede eSporten og give de danskere, der på nuværende tidspunkt dyrker sporten, samme muligheder som alle andre sportsudøvere. Jeg forestiller mig, at eSport kan blive lige så folkelig som fodbold og håndbold, og det er den rejse, vi er vildt begejstrede for nu at påbegynde i samarbejde med eSportligaen. Danmark er et foreningsland, og sammen med eSportsligaen vil vi gerne flytte eSporten fra værelset hjemme i privaten til foreningen og sikre gode spiloplevelser i organiserede fællesskaber og sammen med andre, ligesom vi kender fra andre sportsgrene,” siger Carsten Elmose, marketingdirektør i YouSee.

Drømmen er, at eSport bliver en olympisk disciplin, og at Danmark får medaljer med hjem fra OL i 2024.

”Det vi alle sammen håber på er, at Danmark kan blive olympiske deltagere i Paris i 2024, og at de bedste danske eSport-udøvere kan tage medaljer med hjem. Forudsætningen for al elitesport er en velfungerende og velorganiseret sportsgren, der kan udklække talenterne, og det er den rolle, vi gerne vil påtage os sammen med eSportligaen,” fortsætter Carsten Elmose.

eSport er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark. Mere end 500.000 danskere spiller regelmæssigt computer, og stadig flere går i dag også skridtet videre og dyrker organiseret eSport.

I YouSee eSportligaen konkurrerer udøverne i Counter-Strike: Global Offensive og League of Legends på PC samt FIFA på konsol. Ligaen kårer til maj Danmarksmesteren i eSport, som får mulighed for at repræsentere Danmark ved VM i eSport, som i 2018 foregår i Taiwan.

Om eSportligaen

eSportligaen er Danmarks officielle eSport-liga, hvor danskerne kan konkurrere i eSport med og mod hinanden, og som hvert år kårer den officielle Danmarksmester i eSport. Bag den nye eSport-liga står Danmarks officielle eSport-forbund, eSport Danmark, i samarbejde med DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Ungdomsringen. eSportligaen drives af en almennyttig forening, hvis overskud går tilbage til eSporten.

Læs mere på www.eSportligaen.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *