SKÆRØD: Mellem mandag klokken 21.00 og tirsdag klokken 05.00 blev der begået indbrud på OK Plus Tankstation på Industrivej i Skærød. Her blev hoveddøren brudt op, formentlig med et koben, og fra stedet blev der stjålet mønter fra en møntautomat samt tobak og spiritus, står der i den seneste døgnrapport fra Nordsjællands Politi.