Rapport om klimacykelture i 2019 samt en opfordring til at komme med på holdet.
Klimagruppen i Gribskov har haft 8 ture på programmet i 2019, hvoraf de 7 blev gennemført med pænt deltagertal. Turene var spredt ud over kommunen, og det samme gælder temaerne. Deltagerne så på virksomheder i Gilleleje og diskuterede miljøhensyn. Ved Tegners Museum blev faren for etablering af grusgrav vendt, og på de økologiske gårde Højbogård og Heldgård handlede det om bæredygtig produktion af kød og om at lave klimaplan for virksomheden.
En enkelt tur gik langt over grænsen, altså kommunegrænsen, nemlig til Stevns, hvor vi så på økogrønt på landbrugslaugets gård Brinkholm samt det nye totaløkologiske Permatopia.
Du kan læse om turene i rapporten, der er udarbejdet af Jens Erik Larsen, Kirsten Gamst-Nielsen og Jan-Helge Larsen – rapporten er netop udkommet og er på 32 sider med fotos af Jens Erik Larsen og Jan-Helge Larsen. Rapporten er fyldt med meget godt fagligt klimastof, oplyser klimagruppen i en pressemeddelelse til Mediehuset Kattegat.
Læs om klimacykelture i rapporten herunder i dette link:
http://www.friefugle.dk/Klimacykelture_2019_rapport.pdf
PS. Klimagruppen vil gerne have tilført nye medlemmer hvis det skal lykkes også næste år, at lave et program med klimacykelture.
Kontakt gerne gruppens formand på kirsten.gamst@hotmail.com