DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Åbent brev om lokalplan for Gilleleje Bymidte

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Indlæg fra Gilleleje Lokalråd:

“Mens vi venter………..

Før jul vedtog Byrådet igangsættelse af processen for en ny lokalplan for Gilleleje Bymidte, og mens vi venter på et udkast til lokalplan, vil det være befordrende at få svar på en række spørgsmål til de besluttede rammer for lokalplanen, jf. nedenfor:

– Betyder inddragelsen af flere områder i byen, herunder Hallen og stationen, en forøgelse af Gilleleje Bymidte?

– Muliggør inddragelsen af flere områder i byen, herunder Hallen, projektet på Bøgebakken med detailhandel?

– Hvorfor skal den nye lokalplan kunne rumme Bistro 3 og en restaurant på Havnevej 5?

– Hvorfor skal der være loft over butikstørrelse, men ikke restaurantstørrelse?

– Hvorfor skal der ikke stilles krav om etablering af parkeringspladser ved caféer og restauranter, når der er krav herfor ved boliger og butikker?

– Planlægges der etablering af flere parkeringspladser for at imødekomme behovet ved ubegrænset restaurantstørrelse? 

– Følger der en plan for afviklingen af trafikken i Gilleleje med den nye lokalplan, således at mere trafik afledt af ubegrænset restaurantstørrelse kan håndteres?

– Hvordan vil inddragelse af bydele i Det Gamle Gilleleje i lokalplanen for Bymidten sikre en bedre bevaring end den eksisterende bevarende lokalplan for Det Gamle Gilleleje?

Svar på ovenstående spørgsmål vil forhåbentlig skabe klarhed over, hvad det er, man i Byrådet vil med Gilleleje, for det er fortsat meget dunkelt.

Gilleleje Lokalråd

(Genrefoto)

(udgivet d. 16 juli 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *