Gribskov Kommune har torsdag d. 25. juli 2024 modtaget en analyse af badevandet med forhøjet indhold af E. Coli bakterier på Rågeleje strand.
Derfor frarådes badning ved Blå Flag-badevandsstation Rågeleje strand fra i dag torsdag den 25. juli 2024.
Analyseresultaterne er fra prøveudtagning mandag d. 22. juli 2024.
Jf. beredskabet for badevand og Blå Flag-strande i kommune opsættes i dag information på stranden og det blå flag nedtages midlertidigt.
Der er taget nye opfølgende prøver for Rågeleje strand og vi forventer resultaterne i starten af næste uge. Gribskov Kommune melder ud, når badevandskvaliteten er god igen.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke redegøre for, hvad der er skyld i de høje tal, men årsagen undersøges.
(udgivet d. 25 juli 2024)