Klokken 02.24 blev det anmeldt til Nordsjællands Politi, at en 55-årig kvinde et kvarter forinden havde opdaget, at der stod en mand på hendes grund på Maglehøjvej, og hun havde en formodning om, at han havde stået og luret ind ad hendes vinduer. Da kvinden råbte ham an, forsvandt han fra stedet i ukendt retning. En patrulje kørte til stedet, men kunne ikke finde manden, der beskrives som: dansk af udseende, ca. 30 år, kraftig af bygning, 170-180 cm, lyst kort hår i en firkantet frisure. Iført lys jakke.