DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

BLISTRUP: Foredrag om humor som medicin.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier
Forfatter Erik Lindsø om “humor som medicin”.
 Fredag den 7. februar kl. 10.00-12.00 fortæller forfatter og højskolemand Erik Lindsø om “humor som medicin” i Kirkeladen i Blistrup.

Det handler om at ændre mismod til livsmod ved at tage fra de muntre og give til de skuffede.

Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse, og anvendes til at give en kærlig opsang til de langtids-skuffede, bekymringsparate levebrødspessimister – dem, der gør verden til et alvorstungt, livstrættende sted at være.

Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi i godt humør.

Med humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne dem, der er urimelige og redde situationen. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl.

Som Peter Plys siger: “Folk siger ingenting er umuligt, men jeg laver ingenting hver dag.”

Der er gratis adgang og alle er velkomne !
Erik Lindesø
(Pressefoto)

Kommentar

  1. Eksempel: – holdt foredraget for renovationsarbejderne – – de SKRALD-grinede!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *