Det officielle startskud til det politiske arbejde blev taget fredag d. 6 april 2018, hvor fagudvalgene besatte poster som formand og næstformand. Borgmester Anders Gerner Frost (NytGribskov) ser frem til bredt samarbejde.
Nu er det politiske landkort officielt tegnet for byrådsarbejdet i Gribskov Kommunes fagudvalg.
Udvalgene har i dag fredag d. 6 april 2018 besat posterne som formand og næstformand i udvalgene, og dermed kan det nye, brede flertal bag arbejdet i byrådet for alvor gå i gang.
”Jeg glæder mig meget til, at et bredt flertal i byrådet nu for alvor kan arbejde sammen om at udvikle Gribskov til gavn for borgerne,” siger borgmester Anders Gerner Frost (NytGribskov).
Udvalgsbemanding på plads
De politiske fagudvalg har gennemgået en forandring for at afspejle de politiske ønsker til fremtidens byrådsarbejde. Fredag bød på en række korte møder, hvor alle fagudvalgene satte navn på formand og næstformand og dermed officielt kan trække i arbejdstøjet.
Endnu mangler de nye midlertidige fagudvalg at gå i gang, men de faste, politiske udvalg ser nu således ud:
Økonomiudvalget:
Formand: Anders Gerner Frost (NytGribskov)
Næstformand: Bo Jul Nielsen (S)
Udvikling By og Land:
Formand: Pernille Søndergaard (NytGribskov)
Næstformand: Bo Jul Nielsen (S)
Miljø, Klima og Kyst:
Formand: Michael Hemming Nielsen (Enh.)
Næstformand: Brian Lyck Jørgensen (DF)
Børn og Famille:
Formand: Sisse Krølle Willemoes (NytGribskov)
Næstformand: Allan Nielsen (S)
Ældre, Social og Sundhed:
Formand: Pia Foght (S)
Næstformand: Pernille Kromann Sams (NytGribskov)
Forebyggelse og Idræt:
Formand: Trine Egetved (K)
Næstformand: Jonna Præst (DF)
Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi:
Formand: Morten Jørgensen (NytGribskov)
Næstformand: Jesper Behrensdorff (K)
Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse:
Formand: Mikkel Andersen (S)
Næstformand Michael Hemming Nielsen (Enh.)