Pressemeddelelse: Ny folkeskoleaftale afskaffer lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse. Dansk Skoleidræt er opmærksom på, at det er afgørende for eleverne, at bevægelse i skolen fortsat prioriteres, og i den sammenhæng er der positive ambitioner i aftaleteksten. Til gengæld ærgrer det organisationen, at timetallet i idræt skæres med en time på 7.-9. klassetrin, og at prøven i idræt afskaffes.
Der er i dag landet en ny folkeskoleaftale, som i høj grad følger det udspil, regeringen kom med i efteråret. Inden for bevægelse i skolen er der en række ændringer i aftaleteksten.
Således formuleres det, at omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen ikke reguleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Forligskredsen er derfor enig om at afskaffe det centrale krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
– Vi kan se, at bevægelse bl.a. på grund af lovkravet er kommet så meget ind i skolernes bevidsthed, at der er et udgangspunkt at arbejde videre fra. Loven har skabt kimen til en bevægelseskultur, vi skal holde fast i. Den har ikke virket efter hensigten på alle skoler – men det har den dog en hel del steder. Loven har skabt et udgangspunkt for strukturer, kulturer, nye didaktiker og nye indsatser indenfor bevægelse i skolen. Derfor er det også vigtigt for os, at regeringen lægger op til nye initiativer, som skal sikre, at der fortsat er bevægelse i skolen, siger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt.
Folkeskoleaftalen anviser en række områder, hvor der skal arbejdes med bevægelse i løbet af skoledagen. Disse er bl.a.:
- Der udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professionshøjskolerne og andre relevante aktører på området. Strategien skal sikre understøttelse af bevægelse i undervisning og pauser samt fremme bevægelsesglæde gennem hele elevens skoleforløb.
- Indførelsen af et lokalt valgfag i 7.-9. klasse giver bl.a. skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter motion og bevægelse i udskolingen, fx træneruddannelse, friluftsliv eller vandsport – alt efter, hvad der er særlige lokale forudsætninger for.
- Investeringen i bedre fysiske rammer i folkeskolen giver mulighed for lokalt at prioritere investeringer i miljøer, som ansporer til leg og bevægelse.
- Skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne.
– Dansk Skoleidræt har gennem foretræde og politiske møder med bl.a. undervisningsministeren præsenteret vores anbefalinger til, hvordan bevægelse i skolen også fremover er en vigtig del af skoledagen. Det er der blevet lyttet til i store dele af den nye folkeskoleaftale. Hvis vi skal fremhæve en enkelt ting, kan det være, at skolebestyrelserne fremover skal have større indflydelse. Her har vi udarbejdet et princip for bevægelse i skolen – sammen med forældreorganisationen Skole og Forældre – som landets skolebestyrelser kan gøre brug af, når de udarbejder en lokal strategi for, hvordan man arbejder med bevægelse på den enkelte skole, siger Bjørn Friis Neerfeldt.
Idrætsfaget mister timer og prøve
I folkeskoleaftalen er det også besluttet, at timetallet i idræt skæres fra tre til to ugentlige timer i udskolingen, så det bliver det samme som på skolens øvrige klassetrin, samt at prøven i idræt afskaffes.
Den beslutning ærgrer Dansk Skoleidræt, som også er idrætsfagets interesseorganisation.
– Med de samfundsmæssige udfordringer, som vi står overfor i forhold til børn og unges trivsel, dårlig motorik samt vanskeligheder med at indgå i fællesskaber, mener vi, at det er et absolut minimum med det timetal, der er nu. Derfor bekymrer det os, at politikerne vil skære i timetallet for idræt. Idrætsfaget giver et værdifuldt bidrag til elevernes sociale trivsel og dannelse, siger Bjørn Friis Neerfeldt.
(udgivet d. 19 mar. 2024)