DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Børn skal trives – derfor bør skoledagen forkortes

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af folketingsmedlem Mette Abildgaard (C) og byrådsmedlem Trine Egetved (C):

Børn skal trives – derfor bør skoledagen forkortes.

Det Konservative Folkeparti mener, at det er vigtigt at børn og unge har en sund balance mellem skole og fritid. Derfor mener vi og har længe arbejdet for, at der skal gøres op med dele af folkeskolereformen og specifikt de lange skoledage.  Vi vil hellere tale kvalitet end kvantitet. Vi har igennem de senere år set en større og større mistrivsel blandt børn og unge, og det er bestemt ikke blevet bedre med de lange skoledage.

Vi mener, at børn skal have overskud til fritidsinteresser og et fritidsjob. Et fritidsjob er en vigtig del af unge menneskers udvikling. Fritidsinteresser giver nogle vigtige og sunde fællesskaber. Dannelse foregår på flere planer end blot i institutioner og skoler. At have tid og overskud til en aktiv fritid giver perspektiv, udsyn og hele velfungerende mennesker.

Vi må konstatere at den socialdemokratiske regering intet har gjort for børn og unges trivsel, og intet har gjort for at få rettet på den folkeskolereform, som de selv stod bag for snart 10 år siden. Derfor er det tid til en regering med Det Konservative Folkeparti i spidsen, så børnene igen kan få balance i hverdagen. 

Mette Abildgaard

Politisk ordfører

Det kKonservative Folkeparti

Trine Egetved

1. Viceborgmester

Gribskov Byråd

(udgivet d. 11 okt. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *