Debatindlæg fra byrådsmedlem Tue Villebro, Venstre.
De private daginstitutioner indbydes til dialogmøde om nye godkendelseskriterier.
Her til aften behandlede vi i udvalget for Skole, Børn og Familie en sag på dagsordenen omkring nye godkendelseskriterier for private daginstitutioner. Netop forholdene for private daginstitutioner er noget der lægger mig personligt meget på sinde, da jeg selv som bestyrelsesmedlem gennem 13 år ogformand i 7 år for forældrebestyrelsen i 2015 stod i spidsen for at privatisere en tidligere kommunal institution her i kommunen, og dermed har mærket udfordringerne på egen krop.
Ret til oprettelse af private daginstitutioner.
Alle de ubekendte faktorer man som bestyrelse/forældregruppeskal sætte sig ind i for overhovedet at få lov til at etablere en ny institution kunne dengang være svært tilgængelige fordi man ikke altid kunne forvente hjælp til det fra den kommunaleadministration, selvom det at etablere en privat daginstitution blevlovbefæstet helt tilbage i 2005 da Dagtilbudsloven blev ændret af den daværende KV-regering med støtte fra DF. Dagtilbudsloven er med til at sikre at forældre har et reelt frit valg af daginstitution, så man selv kan bestemme, hvor man ønsker at placere sit barn.
Minimumsnormeringer gælder fra 1. januar 2025 også i private daginstitutioner.
Årsagen til at vi her til aften skulle behandle et forslag til nyegodkendelseskriterier er at der er behov for en opdatering i forholdtil ny lovgivning blandt andet i forhold til GDPR og i forhold til minimumsnormeringer. De nye bestemmelser om minimumsnormeringer giver sikkerhed for, at man alle stederbliver mødt af en ordentlig normering, og de kom først til at gældefor de private daginstitutioner fra 1.januar 2025, og det er derforvigtigt at få disse indføjet i godkendelseskriterierne, så private og kommunale daginstitutioner kan måles og sammenlignes medhinanden.
Der er mange andre ting, der også skal være på plads for at opnå en godkendelse, og godkendelseskriterierne består henholdsvis af en lovpligtig del og af en del som vi politisk kan tilrette i Gribskov Kommune.
De private daginstitutioner inddrages
Til min og Venstres tilfredshed er der ganske få krav udover de lovpligtige i de godkendelseskriterier, som blev vedtaget i 2019 og de godkendelseskriterier vi med et stort flertal besluttede at sendei høring på aftenens møde. Dette er med til at sikre gode muligheder for bevarelsen af vores 6 eksisterende private daginstitutioner og muligheder for flere, hvis det behov skulleopstå.
Nu afventer vi tilbagemeldingerne fra de private daginstitutioner ved det kommende dialogmøde, og så har vi i udvalget mulighed for at rette til, hvis der skullevære udfordringer eller gode forslag til ændringer.
Tue Villebro
Byrådsmedlem for Venstre
(udgivet d. 7. jan. 2025)