DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Er velfærdsteknologien god nok ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra Lars Bregnbak (DD).

Er velfærdsteknologien god nok ?

Gribskov kommune har taget robotstøvsugere i brug i den kommunale pleje, men er visitationen klædt ordentlig på til denne implementering ?

Der er sikkert mange gode tanker bag robotstøvsugere udbredelse i de danske hjem, men ikke alle borgere har glæde af de tanker og da slet ikke hvis rengøringen af boligen hos sårbare og ældre borgere frafalder samtidig med at robotstøvsugere indtager hjemmet. Svagtseende, allergiker, vil have voldsomme udfordringer, og en støvsuger vasker for øvrigt ikke gulvet. Helle Lund fra Liberal alliance bragte emnet op på byrådsplan, hvilket vi fra Danmarksdemokraterne ikke har mulighed for før vi forhåbentlig får en plads i byrådet efter næste kommunalvalg.
Det er vores opfattelse at visitationen i Gribskov kommune ikke har fokus på de udfordringer en robotstøvsuger også kan bringe og at denne forøvrigt skal tømmes og ikke kommer godt nok ind i hjørner og kroge, til at den alene kan stå for rengøringen i boligen.

Hvis robotstøvsugere er fremtiden i private hjem, så kan det undre os, at den ikke er indført på kommunens rådhus, institutioner, skoler m.m. Det vil kunne frigive penge fra rengøring , til skoler, ældrepleje, og institutioner.

Hvorfor skal borgerne værre forsøgskaniner for velfærdsteknologien før kommunen ? Var det ikke mere rimeligt, at kommunen afprøvede nye teknologier før borgerne ?

Vi siger ikke, at robotstøvsugere ikke er en mulighed i fremtiden, men at det kræver en meget mere omhyggelig undersøgelse af den enkelte borgers behov og udfordringer med denne teknologi.

Samtidig ser vi gerne at kommunen afprøver nye teknologier i eget regie, det være sig plejehjem institutioner, skoler og offentlige bygninger, før det implementeres i private borgeres hjem.

Lars Bregnbak
Spidskandidat for Danmarksdemokraterne Gribskov

Lars Bregnbak (DD) (Pressefoto)

(udgivet d. 5 nov. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *