DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Et indlæg til den politiske debat – Helliger midlet blot målet……

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af bestyrelsesmedlem Tonny Nalepa Jensen, Socialdemokratiet i Gribskov:

Et indlæg til den politiske debat – Helliger midlet blot målet……

Desværre oplever vi, at oppositionspartier fra sidste periode i Gribskov Byråd går på kompromis med sandheden – næsten som om de ikke har et ansvar som aktive politiker. Eller helliger målet blot midlet.

At disse partier bevidst vælger at tale mod de informationer, de har fået fra administrationen og dermed skabe debat på de sociale medier.

Desværre lader dette til at være en bevidst strategi, ud fra devisen, at ikke alle læser hele debatten, men kun forholder sig til sensations-overskrifter.

Man kan mene hvad man vil omkring en sådan strategi, men det spørgsmål jeg synes er interessant er: Hvad det gør ved forholdet mellem vælgerne, investorer og politikere?

Hvordan kan vi forvente, at borgerne i en kommune følger de regler, som det politiske niveau udstikker, når de samme borgere gang på gang oplever at politikere tager let på sandheden, hvis blot det passer ind i deres strategi.

Er vi som politikere – både dem der er valgte og dem som arbejder i baggrunden, ikke pålagt en særligt forpligtelse – nemlig at formidle vores politik til vælgerne uden at fordreje fakta?

Hvordan forventer vi som politisk aktive, at blive taget alvorlig – når sandheden gang på gang er det første offer på det politiske alter.

Efter min opfattelse skal vi have sandheden og fakta tilbage i debatten – det skylder man borgerne.

Tonny Nalepa Jensen

Socialdemokratiet/Gribskov.

Tonny Nalepa Jensen (Pressefoto)

(udgivet d. 20 jul. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *