Debatindlæg fra byrådsmedlem Pia Foght (A).
Faste Teams: en sejr i ældreloven.
Socialdemokratiet ser med stor tilfredshed, at faste teams nu er en central del af den nye ældrelov.
Regeringen og aftaleparterne har afsat betydelige økonomiske midler til at implementere denne
Hvad er faste teams?: Et fast team består af en gruppe tværfaglige medarbejdere, der arbejder med
et specifikt område i tætte kollegiale fællesskaber og har udvidede organiserings- og
handlingskompetencer. Disse faste teams samarbejder indbyrdes i tæt dialog med borgere om at løse
relevante opgaver og skabe sammenhæng og fremdrift i indsatsen. Det kræver dygtig ledelse at
sikre, at teams fungerer effektivt og samtidig fastholder og udvikler fagligheden og trivslen blandt
medarbejderne.
Fordele ved Faste teams: Vi ser store muligheder i at udbrede faste teams til flere kommunale
områder som ældrepleje, børneomsorg og handicapområdet. Denne model har betydelige fordele:
Højere kvalitet: Øget indflydelse, engagement og ansvarsfølelse hos medarbejderne skaber
bedre service for borgerne.
Bedre arbejdsmiljø: Mere autonomi og indflydelse forbedrer medarbejdernes trivsel.
Effektiv ressourceudnyttelse: Styrket samarbejde og kontinuitet sikrer en optimal
udnyttelse af de faglige kompetencer og kommunens ressourcer.
En ny tilgang til offentlige serviceydelser: Socialdemokratiet arbejder for en strukturel ændring i
medarbejdernes arbejdsvilkår. En bedre tilrettelæggelse og organisering af velfærdsydelser vil sikre
bedre arbejdsforhold for medarbejderne, samtidig med at kvaliteten af vores offentlige service
højnes.
Den økonomi, der nu jf. ældreloven er afsat, gør at Gribskov Kommune får tildelt 3,6 mio. kr. over
de næste tre år. Dette er en enestående chance for at udvide vores tidligere pilotprojekt og udbrede
faste teams til hele kommunens ældrepleje.
Fremtidens udfordringer kræver handling nu: Med en kommende storregion der vil omfatte ca.
2,7 mio. indbyggere, 17 nye sundhedsråd og en ambition om høj kvalitet i behandling og pleje på
tværs af sundhedsområder, dette uanset om det er på sygehuset, i et lokalt sundhedscenter eller i
hjemmet! Det betyder, at vi skal have en debat i kommunen om, hvordan vi bedst ruster os til
fremtidens opgaver, og at samtidig kan blive ved med at sikre os dygtige og veluddannede
medarbejdere i vores helhedspleje.
Socialdemokratiet i Gribskov arbejder for, at vores borgere mødes af en omsorg og service, der ikke
alene er sammenhængende, men også kendetegnes af høj faglighed og værdighed.
Pia Foght
Socialdemokratiet i Gribskov
(udgivet d. 26 nov. 2024)