DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Genetablering af Ferlevej: En Uhensigtsmæssig og Kostbar Løsning

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Den Konservative Byrådsgruppe i Gribskov Byråd.

Genetablering af Ferlevej: En Uhensigtsmæssig og Kostbar Løsning.

Skal Ferlevej gennem Ferle til Hillerødvej genetableres?  Vi synes dette forslag er problematisk af flere årsager:

For det første er Ferlevej i sin nuværende form simpelthen for smal til at håndtere en øget trafikmængde. Vejen er ikke designet til at kunne rumme trafikstrømme, hvilket skaber farlige forhold for både bilister og de gående, som benytter den. En udvidelse af vejen ville være nødvendig af hensyn til trafiksikkerheden.

At udvide Ferlevej vil være en meget dyr affære. Det kræver omfattende anlægsarbejde, som ikke blot vil påvirke kommunes økonomi betragteligt, men de omkringliggende beboere. Investeringen ville være betydelig, og vi mener, at disse midler kunne bruges langt mere effektivt på andre områder, som gavner flere borgere.

Derudover har vi netop har etableret en ny sti henover Esrum Ådal, som vil øge antallet af gående på den pågældende vej betragteligt. Og derfor er løsning ikke hensigtsmæssigt.

På baggrund af ovenstående argumenter mener Den Konservative Byrådsgruppe, at det er uhensigtsmæssigt at genetablere Ferlevej gennem Ferle til Hillerødvej, som der er lagt op til i sagsfremstillingen. Holder et flertal fast i at åbne vejadgangen, så håber vi, at de vil tænke ind i at etablere en grussti til de gående langs vejen, så det fortsat er sikkert at færdes til fods på den lille snoede vej.

Den Konservative Byrådsgruppe

Den Konservative byrådsgruppe i Gribskov Byråd pr. september 2022 (Pressefoto)

(udgivet d. 24 jun. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *