DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Igang med Biologisk kystsikring 

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg fra Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti i Gribskov.

Igang med Biologisk kystsikring. 

Det har været en ren fornøjelse at se det fælleskommunale sandfodringsprojekt tidligst kan komme igang i 2027.

På det tidspunkt er projektet holdt kunstigt i gang gennem 13 år. Hele 13 år, hvor man burde forsøge andre alternative løsninger for vores kyster. Det er trist at nogle partier i kommunalbestyrelsen i Gribskov ikke har været villige til dette, blot fordi forslaget er kommet fra Dansk Folkeparti.

Vi havde i 2024 fået afsat penge til et kystnært stenrev, dette er desværre overført sammen med andre ikke igangsatte projektet på anlægsbudgettet, men vi kræver at dette kystnære stenrev igangsættes i 2025 – vi vil ikke vente længere! 

I dette års budgetforhandling og vedtagelse af budget 2025-28, fik vi i Dansk Folkeparti indarbejdet at der skal laves et forsøg med pilekassetter, som man bl.a. i Nordjylland har forsøgt sig med, for at tilbageholde sandet, hvilket efter vores mening også bør afprøves her på Nordkysten. Vi havde samme forslag med i sidste byrådsperiode, men det blev hurtigt pillet ud af budgettet efter uenigheder med den dengang siddende borgmester. 

I Dansk Folkeparti ser vi frem til at afprøve metoden med pilekassetter, hvilket er en langt mere bæredygtig løsning, end at lade store sandsugere hente sand fra havbunden. 

Brian Lyck Jørgensen (O) 

Dansk Folkeparti 

Byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen (O) (Pressefoto)

(udgivet d. 17 okt. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *