Debatindlæg af byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen (O)
Ikke flere 4 og 5 etagers boligblokke i Helsinge.
Der er netop sagt nej til et større byggeri på Planteskolegrunden, straks herefter prøves der nu igen, denne gang midt i Helsinge, der hvor NAG idag er placeret.
Her er planer om et projekt med 4 og 5 etagers blokke. I Dansk Folkeparti er vi ikke tilgængere af 4 og 5 etager (16 meter høje) og vil derfor ikke stemme for det forslag som er fremlagt på mødet i planudvalget på tirsdag.
Iøvrigt kan man ikke sammenligne de eksisterende bygninger (siloer) på NAG grunden med de evt kommende bygninger, idet indblik og lys vil være nyt i forhold til idag.
I Dansk Folkeparti vil vi gerne høre hele byen om projektet, og ikke kun de få nærmeste naboer, derfor mener vi der bør afholdes et borgermøde inden planerne godkendes i planudvalget.
Brian Lyck Jørgensen (O)
Dansk Folkeparti Gribskov
Medlem af planudvalget
(udgivet d. 31 maj 2022)