DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: LA går langt over grænsen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Morten Dahlberg (A):

Svar på artiklen om Hvem bestemmer i Gribskov Kommune – Byrådsmedlem Helle Lund LA.

Det er langt over grænsen.

Politikere er valgt af borgerne i Gribskov Kommune til at varetage borgernes interesse i Gribskov Kommune, ud fra det politiske standpunkt eller holdning, som den pågældende har.

Men som folkevalgt er der simpelthen også nogle regler, som alle burde være bekendt med, bl.a. at man ikke hælder sine frustrationer ud i pressen, når det kommer til ansatte i sin egen eller andre forvaltninger.

Vi hænger ikke vores ansatte tørre i offentligheden. Personalet/Administrationen håndteres internt.

Vi stiller bestemt heller ikke mistillid til Administrationen i offentligheden, da vi som folkevalgte i sidste ende er arbejdsgiver for personale og Administration.

Når vi så nu snakker mistillid, eller som LA udtrykker det: ”Absolut ingen tillid”, så burde partiet og ikke mindst formanden for Ældre Social og Sundhedsudvalget nok kraftigt overveje, om hun og partiet er det helt rigtige sted?

For er der som beskrevet, “Absolut ingen tillid til Administrationen”, er spørgsmålet.

Hvordan kan formanden for Ældre Social og Sundhedsudvalget så forestille sig, at samarbejdet omkring vores ældre borgere i Gribskov Kommune bliver konstruktivt eller fordrende for borgerne?

Hvis nu LA kiggede ind i det famøse spejl og vendte det imod sig selv, at det nu var deres arbejdsgiver, som gik ud på den her måde og omtalte dem. Så ville der nok være et par stykker, som ville finde et nyt arbejde.

Ingen kan eller skal leve med, at ens arbejdsgiver ikke har tillid og udtrykker det i offentligheden, det er jo ødelæggende for alt samarbejde i udvalget.

Og ikke mindst ødelæggende for det samarbejde, der skal være mellem administrationen og formandskabet i udvalget.

Det her er en tyk grænse, der er blevet overskredet. En tidligere formand for et rødt parti i Gribskov overskred en meget tynd grænse ved ikke at rose budgettet ved dettes vedtagelse, men måtte med det samme mærke konsekvensen af sine handlinger, ved at få et mistillidsvotum og derved miste sin formands kasket i Skole Børn og Familieudvalget.

Så er det jo det rene vand i forhold til hvad LA og formanden for Ældre Social og Sundhedsudvalget præsterer her.

https://l.facebook.com/l.php…

https://l.facebook.com/l.php…

https://www.sn.dk/gribskov-kommune/byraadsmedlem-de-proever-at-give-mig-mundkurv-paa/

Morten Dahlberg

Socialdemokratiet i Gribskov

Morten Dahlberg (A) (Pressefoto: Mette Tolstrup)

(udgivet d. 23 feb. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *