Debatindlæg af byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen fra Dansk Folkeparti i Gribskov kommune:
Ny Havvindmøllepark risikere at lukke Erhvervsfiskeriet.
Dansk Folkeparti er meget bekymret for en kommende Havvindmøllepark placeret i den sydlige del af Kattegat.
Det vil ramme erhvervsfiskerne i Gilleleje hårdt hvis endnu et område lukkes for fiskeri, derfor mener Dansk Folkeparti at der skal kompenseres ved at dele af de lukkede områder i Kattegat kan åbnes op.
Punktet omkring Havvindmølleparken hvor Gribskov Kommune kan komme med høringsvar, blev behandlet tirsdag aften i Udvikling by & Land.
Det er for os vigtigt at give et høringssvar til ministeriet, som gør det meget klart hvilket konsekvenser det kan få for Gilleleje Havn, og for erhvervsfiskerne.
Dansk Folkeparti forventer helt klart at erhvervsfiskerne kompenseres på den ene eller anden måde, og man ikke på baggrund af en vindmøllepark lukker den sidste fiskerihavn på Sjælland.
Brian Lyck Jørgensen (O)
Dansk Folkeparti Gribskov
(d. 17 mar. 2021)