Debatindlæg af byrådsmedlem Morten Dahlberg, Socialdemokratiet i Gribskov:
Ordentlighed og troværdighed.
Ordentlighed og troværdighed er ikke just 2 mærkater der kan hæftes på det Konservative folkeparti, hverken på landsplan eller lokalt i Gribskov.
Jeg har nu læst Trine Egtveds og Lars Nielsen indlæg i avisen om budgetforhandlingerne, og jeg føler bestemt ikke, at vi har været i det sammen lokale de 10 timer, hvor forhandlingerne skred frem.
Min klare opfattelse var, at vi forhandlede i den tro, at vi kunne sige til hinanden hvad vi tænkte, også hvis der skulle ryge en finke af fadet. Alt var fortroligt i forhandlingslokalet, en tryghed især vi nye kunne nyde godt af.
Men når jeg så efterfølgende kan læse Det konservative folkepartis læser indlæg, kan jeg med al tydelighed se, at heller ikke den slags aftaler holder længere. Det vil desværre gøre samarbejde utroligt anstreng fremover. Det er ikke ordentligt i forhold til resten af byrådet.
Min version:
I forhold til seniorcenteret/aktivitetshuset i Gilleleje stiller jeg mig helt uforstående overfor den udlægning der var i Det Konservative folkepartiets indlæg. Det står nemlig lysende klart for mig, at vi kun var 2 partier, Socialdemokratiet og Ny Borgerlige, som reelt kæmpede for at bevare den nuværende struktur.
Jeg henvendte mig specifikt til Lars Nielsen Det konservative under forhandlingerne og spurgte konkret til, hvor Det Konservative folkeparti stod i det spørgsmål om besparelser på seniorcenteret/aktivitetshuset. Da Lars ikke helt kunne svare sendte han mit spørgsmål videre til Trine Egtved, som hev mig til side i en lille pause, og helt klart gav udtryk for, at de ikke ville kæmpe for en bevarelse af den nuværende struktur, da de mente seniorcenteret/aktivitetshuset sagtens kunne tænkes ind i en anden placering.
Det betød, at Socialdemokratiet og Ny borgerlige ikke kunne skaffe flertal for bevarelse af den nuværende struktur til seniorcenteret/aktivitetshuset i Gilleleje.
Det er derfor utroværdigt og langt fra ordentlighed at skulle læse, hvordan Det konservative folkeparti udlægger sagen nu.
I min optik ligger det langt under en viceborgmesters værdighed at fremstille andre partier og byrådsmedlemmer som personer der grundlæggende ikke ved hvad vi har skrevet under på.
Der hersker ingen tvivl om, at Det konservative folkeparti fik et fantastisk valg og trak 6 gode og kompetente kandidater ind i byrådet, men med det følger vel også en forpligtelse over for borgerne, nemlig at stå ved de sande historier og beslutninger.
Hele byrådet kæmper og arbejder for et bedre Gribskov.
Jeg vil tillade mig med at slutte med et citat. Fra Den Konservative folkepartis politiske ordfører Mette Abildgaard ”Det er vigtigt for os at der ordentlighed i det politiske” Citat slut.
Morten Dahlberg
Gruppeformand
Socialdemokratiet i Gribskov
(udgivet d. 20 sep. 2022)