Debatindlæg fra byrådsmedlem Pia Foght (A).
Positiv udvikling af demensområdet.
Det er en stor styrke, at vi i Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget samarbejder om at udvikle bedre tilbud til borgere med demens. Senest har vi sikret etableringen af et demenscenter på Trongården for hjemmeboende borgere med svær demens.
På det seneste udvalgsmøde drøftede vi det videre arbejde med nye initiativer i forbindelse med demensstrategien. Der blev fremsat flere interessante forslag, som vi alle ser et stort potentiale i. Derfor har vi anmodet administrationen om at udarbejde et økonomisk overslag, så vi efterfølgende i fællesskab kan vurdere mulighederne for implementering.
Vi ønsker samtidig en grundig økonomisk vurdering af de foreslåede initiativer for at sikre deres relevans og afklare eventuelle konsekvenser for det samlede demensområde. Dette vil give os mulighed for at fremsætte de mest relevante forslag i de kommende budgetforhandlinger.
Desuden har vi et stort ønske om at få en opdatering på demensarbejdet på vores plejehjem. For at sikre et samlet overblik samt en faglig og økonomisk vurdering af vores demensindsats, har vi derfor snarest aftalt et temamøde i ÆSS med relevante deltagere.
For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi fortsat udvikler tilbud, der sikrer stabilitet, tryghed og en høj livskvalitet for borgere med demens.
Pia Foght
Socialdemokratiet i Gribskov

(udgivet d. 8. apr. 2025)