Debatindlæg af Niels Techen, formand for arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.
Praktisk svendestykke skal være krav i folkeskolen.
De seneste års forsøg på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse er slået fejl.
Af de 66.000 elever, der går ud af folkeskolen, fortsætter kun 20 procent på en erhvervsuddannelse mens 72 procent vælger gymnasiet. Stort set samme fordeling som de seneste årtier.
Selv om regeringen har forsøgt at løse problemet med reformer og ændringer, må vi konstatere, at det ikke har virket. Men overalt i Gribskov kommune vil der være virksomheder, der har brug for unge, som kan kombinere teoretisk viden med det praktiske arbejde, som de fleste vælger at have resten af livet. Og både vores medlemmer i byggeriet og indenfor håndværksfagene er afhængige af, at kunne ansætte disse dygtige medarbejdere.
Obligatorisk svendestykke til hænder og hoved
Problemet skal løses i den mentalitet folkeskolen bygger på – fra fagudbud over lærerkræfter til den kontakt, skolen har med resten af samfundet:
I dag signalerer folkeskolen tydeligt, at de boglige fag er vigtige mens de skabende fag spiller en siderolle. Tænk hvis områdets elever fik langt mere undervisning, hvor den teoretiske viden skulle bruges i praksis, sådan som det sker på de fleste arbejdspladser. Og tænk hvis nogle fag sluttede med at eleverne brugte både hænder og hoved til at lave et “svendestykke”, der skulle bedømmes som “bestået” på linje med engelsk, regning og biologi. En større andel af praktiske fag med krav til elevernes niveau, vil give præstige til den type uddannelse, som samfundet vil mangle i de kommende årtier.
Problemet er også at folkeskolen er et lukket univers, der ikke giver eleverne indsigt i, hvordan en arbejdsdag fungerer. Større forståelse for dagligdagen på en arbejdsplads vil være til glæde for alle elever – uanset om de går videre med en faglig eller en boglig uddannelse:
Som det er nu, får de unge kun nogle glimt af den virkelighed, som de skal tilbringe en væsentlig del af deres voksne liv med. De opdrages i en kultur, der lægger op til at fortsætte i gymnasiet. Det giver ikke de unge grundlag for et reelt valg af deres fremtid. Set i det lys er det faktisk overraskende, at 20 procent af eleverne på landsplan tør bryde med normen og vælge en faglig uddannelse.
(udgivet d. 14 juni 2022)