Debatindlæg fra Lars Bregnbak (DD).
Regeringen er ved at tage livet af de sidste erhversfiskere på Sjælland.
I Danmarksdemokraterne kæmper vi for fiskeriet i Danmark som regeringen er ved at udslette med mere og lovgivning og flere afgifter, samtidig med, at de vil lukke flere dele af Kattegat ned for fiskerne. Gilleleje er den sidste Fiskerihavn på Sjælland, en havn med stolte traditioner som ikke bare har båret byen igennem århundrede, skabt arbejdspladser og identitet, men som i kraft af at være vedholdende og stadigvæk fungerende fiskerihavn også tiltrækker mange tusinde turister ikke bare til byen, men til hele Gribskov.
Derfor har vi sat alle sejl til for at få regeringen på bedre tanker. Dette gælder såvel lokalt som på landsplan.
Som lokalpolitiker i Gribskov for Danmarksdemokraterne er det vigtigt at række ud til mine politiske partikammerater der sidder på borgen og prøver at påvirke regeringen til sund fornuft i de igangværende forhandling, det er lige så vigtigt, at vores folketingsmedlemmer rækker ud til os lokale politikere så vi i fællesskab kan drage ikke bare de landspolitiske men også kommunalpolitiske konsekvenser ind hvis regeringen sænker vores efterhånden meget lille fiskeflåde. Derfor rækker Danmarksdemokraterne ud til alle fiskere for at være så oplyst som muligt om deres situation . MF Marlene Hapsøe og Lokal politiker i Gribskov Lars Bregnbak samt DDU repræsentant og kommende kommunalvalgs kandidat Viggo Sjøberg fra Halsnæs mødt op til et møde med fiskerne og auktionshuset i Gilleleje. Vi fik en rigtig god drøftelse og taget en masse notater med os som vi giver videre til vores fiskeri ordfører Kristian Bøgsted, som hver eneste dag kæmper for, at give fiskerne de bedst mulige betingelser.
Der hersker for mig ingen tvivl om at hvis de sidste fiskere i Gilleleje må smide håndklædet i ringen vil det have en stor indflydelse på Gilleleje og Gribskovs fremtid.
Det efterlader et spørgsmål til det samlede byråd. Hvorfor har et samlet byråd ikke sendt en bekymrings mail til ministeren. Det er nu alle partier i byrådet bør stå sammen og benytte sig af den politiske indflydelse de har via deres folketingsmedlemmer. Et byråd bør kæmpe for sin kommunes interesser og jeg har svært ved at forestille mig, at der er partier i byrådet som ikke vil kæmpe for at bevare Gilleleje som fiskerihavn, skulle der i mod mine forventninger være partier i byrådet som hilser en lovgivning velkommen som vil fjerne de sidste 10 fiskekuttere i Gilleleje, lukke auktionshuset og fjerne byens identitet igennem flere hundrede år, så bør disse da stå frem.
Lars Bregnbak
Spidskandidat for Danmarksdemokraterne i Gribskov
![](https://www.kattegat.nu/wp-content/uploads/2025/02/2-375x500.jpg)
(udgivet d. 7. feb. 2025)