DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Skal Laugø være en grusgrav ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Jens Rane Holck, SF Gribskov:

Skal Laugø være en grusgrav ?

For os i SF rimer Helsinge på det gode helbred. Bor man i Helsinge skal man kunne gå og cykle direkte ud i naturen. Nu er vi bekymrede for at københavnerne vil have vores grus, og at de efterlader Helsinges opland som et støvet månelandskab af grusgrave. Vi har en folketingskandidat, Peter Westermann, som har kigget dybt ind i regionens og folketingets planer for råstofudvinding, med rettidig omhu.

I SF går vi ind for at københavnerne også skal kunne hente grus fra Region sjælland. Som det er nu, er københavnerne tvungne til at hente råstoffer i egen baghave i Region hovedstaden – og det er bl.a. hos os i Gribskov. Og vi har allerede lagt jord til, men det er jo helt skævt at lille Region hovedstaden skal levere grus og råstoffer til landets største by, når grænsen faktisk går ved Roskilde og Greve. Det er altså tættere på København end Gribskov.

Konkret er vi bange for at Laugø bliver udpeget og Rusland og Tegners museum har tidligere været i spil.

Fra min position i Udvalget for klima, teknik og miljø i Gribskov kommune vil jeg gøre hvad jeg kan, men det ville være en kæmpe hjælp, hvis politikerne i folketinget kunne tænke lidt mere fleksibelt i deres planer for råstofudvinding.

Så undgår vi også at kaste med mudder, hver gang nogen foreslår at bygge en ny ø nær København. De skulle da i øvrigt hellere flytte herop. Fx til Helsinge.

Jens Rane Holck

Gruppeformand, SF Gribskov

Jens Rane Holck (SF Gribskov) (pressefoto)

(udgivet d. 12 okt. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *